Lær mere...
OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder og er en bestemt angstlidelse, som karakteres ved gentagende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en sindslidelse, som OCD-foreningen også fastlår:
”Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.”
Her kan den kognitive adfærdsterapi gøre en stor forskel, fordi der inden for denne terapiform er mulighed for at arbejde med den OCD-ramtes adfærdsmønstre. Behandling med antidepressiv medicin har også vist sig at have en god effekt.
Fakta
- rammer ca. 2 % af befolkningen
- ansås først i løbet af 1990’erne som en diagnose i dansk psykiatri
- bryder oftest ud i løbet af ungdommen eller i starten af 20’erne
Symptomer og adfærd
Et af de mest iøjenfaldende symptomer er behovet for at ’tjekke’ en bestemt genstand eller tilstand mange gange, for at sikre sig at tingene er, som de skal være. Ofte er han eller hun styret af sine tanker omkring, hvad der kan ske, hvis ikke der er tjekket tilstrækkeligt op på tingene.
Ritualiseret adfærd er ikke unormalt, men er ifølge psykolog Malene Klindt Bohni ”en del af mange børns normale udvikling”. Der er først tale om OCD, når tvangstankerne eller tvangshandlingerne bliver belastende for personen.
Nogle har kun tvangstankerne, mens andre udelukkende er styret af tvangshandlingerne, men lidelsen ses ofte som en kombination af de to. Tvangstankerne er ofte centreret om, at der kunne ske noget forfærdeligt med familien eller andre, som står dem nær. På den måde ligner tankerne de katastrofetanker, der ofte optræder i forbindelse med angst. Det, der kendtegner både tvangstanker og tvangshandlinger, er, at de bliver gentaget mange gange og i en eller anden grad besætter den, der rammes af OCD’en.
Støt unge med OCD
Det er selvfølgelig nemmest at blive opmærksom på eventuel OCD-adfærd, hvis der i den specifikke adfærd optræder tvangshandlinger, for dem kan vi se. Dette betyder, at man som voksen omkring en ung, der måske ’kun’ oplever selve tvangstankerne, må være mere vågen ved eksempelvis at registrere, hvis den unge isolerer sig mere end tidligere eller har svært ved at koncentrere sig. Dette kan selvfølgelig også være tegn på andre former for mistrivsel, men en god indikator er, at den unge udviser tegn på sikkerheds- eller undgåelsesadfærd. Læs mere om de to former for adfærd her.
NYESTE ARTIKLER
Omsorgstræthed – og hvad du kan gøre for at forebygge den
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
Interview med en ung fra MyWay
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
Underviserportræt: Anne Stærk
”Der gik ikke lang tid, før jeg følte mig hjemme blandt de narrative ideer og praksisser” Anne Stærk er psykolog og har gennem mange år