En stor del af vores digitale adfærd er ubevidste handlinger. Når vi lige skal tjekke snapchat eller svare på en sms går det så stærkt, at vi ikke tænker over, hvordan vores hjerne reagerer på interaktionen.
Det største problem i det her er, at det ikke gør ondt at gå på sociale medier (…) du hoster ikke, det koster ikke penge, det er der hele tiden. Så det er en ubegrænset kilde til kemisk belønning, og det er en farlig mekanisme, der er på spil her, fordi det underminerer vores hjernes evne til at stå imod.
Citatet stammer fra en podcast som ungecoach og stressrådgiver Thomas Pape har lavet med speciallæge Imran Rashid, efter Imrans bog ’SLUK – kunsten at overleve i en digital verden’ udkom i 2017. Link til podcasten kan findes her.
Bogen borer sig lige ned i det voksende hul i vores viden om mennesket og dets omgang med digital teknologi. For sandheden er, at vi ikke ved ret meget om vores egen digitale adfærd. Når det kommer til de yngre generationer, ved vi bare, at de er vokset op med mange digitale skærme omkring sig, og mange af dem kan ikke huske, at det har været anderledes. Der tegner sig et billede af, at den hastige udvikling på den digitale teknologis område har overhalet os inden om – og den er kommet for at blive, som Imran også understreger i podcasten.
Vi har endnu ikke et veludviklet sprog eller et erfaringsgrundlag for at sige noget om, hvordan vores digitale adfærd påvirker os eller vores børn på lang sigt. Vi ved bare, at den nye teknologi – som eksempelvis smarte telefoner – er med til at styre vores hverdag, forstyrre vores søvn og koncentration, skubbe til vores opfattelse af tilgængelighed, og at den påvirker mange unges trivsel.
Hvad er digital adfærd?
Digital adfærd er måden, hvorpå vi interagerer med vores pc, tablet eller telefon. Vores adfærd påvirkes af, hvordan disse digitale devices indgår i vores hverdag, hvilke vaner vi har forbundet med dem, og hvordan de er med til at forme vores sociale liv. Thomas – som har haft næsten 7.000 samtaler med unge i sin rådgivende praksis – kalder os for digitale junkier. Med det mener han, at vi er blevet mere eller mindre afhængige af den digitale teknologi.
Afhængigheden opstår som følge af et kontroltab, når vi gang på gang oplever, at vores hjerner udskiller dopamin i forbindelse med at tjekke telefonen, og vi så ikke længere kan styre vores forbrug. Flere af de unge studerende, som Thomas har snakket med, bruger op mod 6 timer om dagen på deres telefon.
Hvorfor er det relevant at tale om unges digitale adfærd?
I kraft af at flere unge end tidligere er stressede, sover dårligt og oplever vedvarende koncentrationsbesvær, er der god grund til at antage, at noget i deres hverdag forstyrrer dem og forskyder deres opmærksomhed.
Når den smarte telefon er i lommen, har vi altid den digitale fristelse på os. Dette fænomen kalder sociolog Anette Prehn at være optline – en lumsk mellemzone mellem offline og online. I udtrykket gemmer sig det engelske ord option, altså mulighed, og det er selve muligheden, der virker fristende på os. Når man konstant har mulighed for at tjekke telefonen for indkomne beskeder, notifikationer, billeder eller snaps, så har man på en måde allerede rettet sin opmærksomhed mod det, der kunne være. Hjernen får simpelthen ikke lov at slappe af eller ro til at koncentrere sig om undervisningen eller lektielæsningen, heller ikke selvom mobilen ’bare’ ligger i lommen. Ifølge Thomas er der mange børn og unge, som ønsker hjælp til at ændre deres digitale vaner og få en sundere digital adfærd – de ved bare ikke hvordan.
Fakta
- Danske børn er i gennemsnit 8 år, når de får deres første smartphone.
- Danske børn og unge er nogle af de mest digitalt aktive.
- En undersøgelse – gennemført af Søren Hebsgaard blandt 2.700 gymnasieelever i 2016-17 – viste, at 19 % af de unge mænd følte sig stressede, mens tallet var helt oppe på 41 % blandt de unge kvinder.