Lær mere...
Sociale medier udgør en stor del af vores kontaktflade i dag. Her har vi mulighed for at dele, like, kommentere og sende forskellige ting til hinanden.
Det er der ikke noget galt i. Så længe at de ting, vi deler med hinanden, ikke deles uden samtykke. Deler vi materiale af seksuel karakter, uden samtykke, er det en digital sexkrænkelse.
Digitale sexkrænkelser blev for alvor en del af den offentlige debat som følge af den omtalte Umbrella-sag, hvor en video af to 15-årige, der havde sex, spredtes online.
Videoen blev optaget og delt i marts 2015, og i løbet af de næste to år blev den delt op mod 5000 gange. I løbet af 2018 blev over 1000 unge sigtet for at have delt eller aktivt opsøgt videomaterialet. Videoen kategoriseres som børneporno, hvilket gør delingen af den til et meget alvorligt anliggende. Efterfølgende er flere blevet sigtet og dømt i sagen.
Dømmes man ud fra paragraffen om ulovlig besiddelse eller deling af børnepornografi, får man en plet i sin børneattest. Den hænger ved de næste 10 år. Det betyder også, at der er bestemte uddannelser og jobs man ikke kan få.
Videoen nedenfor er en grafisk model over spredningen af føromtalte video fra Umbrella-sagen. Videoens digitale færd skulle komme til at danne præcedens for, hvordan vi dømmer og straffer i sager, der omhandler deling af intimt materiale uden samtykke. Læg mærke til, hvor hurtigt man mister overblikket over, hvem der har fået adgang til videoen. Og prøv så at forestille dig, at det er din krop, der deles, og som du mister kontrollen over.
Hvad er en digital sexkrænkelse?
At krænke andre digitalt er et brud på et andet menneskes rettigheder. Når den digitale krænkelse tilmed er af seksuel karakter, kan det få alvorlige konsekvenser – både for krænkeren og den krænkede.
Et eksempel kunne være at man tager et billede eller laver en film af nogen, der i situationen optræder seksuelt, uden at have fået samtykke. Det er ulovligt og strafbart, som det ligeledes er at dele billedet eller filmen videre. Hvis man tager et billede eller film af en person, der ikke ved det, kaldes det med et engelsk udtryk ‘creep shots’.
Et andet eksempel på en digital krænkelse er, hvis man opretter en falsk profil i en andens navn og bruger den til at sprede rygter eller dele billeder af personen uden samtykke. Der er også nogen, som photoshopper billeder, så det ligner, at personen på billedet er nøgen eller i en seksuel situation. Denne form for sexkrænkelse hører ind under kategorien ‘deep fake porn’.
Endelig er det også en digital sexkrænkelse at sende et seksuelt billede fx et ‘dickpic’ (altså et billede af de mandlige kønsdele) til én, der ikke har bedt om det.
Afpresning
I forbindelse med digitale sexkrænkelser taler man også om afpresning. Nogengange er de billeder, der deles uden samtykke, blevet til gennem afpresning.
Ved afpresning anvendes trusler mod den, der krænkes. Trusler som har den effekt, at vedkommende føler sig presset til at sende intimt materiale af sig selv.
Krænkeren kan finde på at skrive sådan noget som: “jeg deler det her nøgenbillede af dig, hvis ikke du sender flere”, eller “jeg sender det til dine forældre, hvis ikke du overfører 100 kr. til mig”.
Når nogen presser en person til at krænke sig selv på nettet, kaldes det ‘hurtcore’. Der findes desværre eksempler på unge, danske piger, som er blevet presset til at gøre ubehagelige og seksuelt krænkende ting ved dem selv, for at få krænkeren til at stoppe med at presse på.
Når afpresningen involverer penge, er der tale om ‘sexstortion’. Den danske rapper Tessa fortæller i DR-dokumentaren Tessas hævn om, hvordan hun oplevede at være udsat for sexstortion.
Psykologisk efterspil
“En digital sexkrænkelse er en krænkelse, der ikke nødvendigvis har en udløbsdato”. Sådan omtaler psykolog ved Red Barnet, Lina Sjögren, fænomenet.
Mange af de unge, der har oplevet at blive krænket digitalt, er utrolig påvirket af situationen efterfølgende. Som Lina Sjögren peger på, skyldes det blandt andet, at de har mistet kontrollen over deres krop. Den evige frygt, for hvor billedet eller videoen kan ske at blive delt, kan i værste fald medføre alvorlige psykiske lidelser hos den unge.
Derudover lever mange også i skyld og skam, fordi de pludselig er ‘seksuelle væsener’ til skue for alle – også deres familie og venner.
Der er mange grader af digitale sexkrænkelser, men ingen tvivl om, at delingskulturen eksisterer. Nogen er mere bevidste om alvoren af disse krænkelser end andre.
Det er derfor vigtigt, at de unge klædes på til at håndtere den slags situationer, så de får værktøjerne til at behandle intimt materiale med fornuft og respekt.
Gode råd til forældrene
I bogen “Min teenager deler da ikke nøgenbilleder” skriver journalist Milla Mølgaard om, hvordan man som forælder kan gå i dialog med sin teenager om emnet digitale sexkrænkelser.
Der er mange forældre, som ikke ved, hvordan de skal gribe snakken an. Det kan være en sårbar snak fyldt med dilemmaer. Jakob Demant, sociologisk lektor ved KU, giver i bogen gode råd til, hvordan man kan snakke med sin teenager om, hvad man gør, hvis nogen sender én krænkende materiale.
“Fortæl dit barn, at du forstår, hvorfor det er svært at være den, der siger stop, men tal samtidig om, at han eller hun faktisk tager del i krænkelserne, hvis han eller hun ikke siger aktivt fra. Det gælder uanset, om man sender billedet videre eller ej. For man krænker også dem på billederne, hvis man skriver ‘sejt billede’ og på den måde er med til at give afsenderen status”, fortæller Jakob Demant i bogen.
Fakta
- En undersøgelse fra 2018 – udarbejdet af Red Barnet – viser, at ca. 10 % af de 13-17-årige har delt andres intime billeder uden samtykke inden for det seneste år.
- Samme undersøgelse viser, at ca. 30 % af de 13-17-årige har oplevet, at unge i det skjulte har taget seksuelle billeder af andre unge og delt dem på nettet.
- 22 % af undersøgelsens informanter har svaret, at de inden for det seneste år har modtaget uønskede seksuelle beskeder og billeder.
Referencer:
Mølgaard, Milla: DELT – en bog til unge om digitale sexkrænkelser. Straarup & Co. 2019.
Mølgaard, Milla: Min teenager deler da ikke nøgenbilleder. Lesen og co. 2020
Red barnet, Undersøgelse: “deshame.Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser. 2018
Tessas hævn. DR-dokumentar. 2020
NYESTE ARTIKLER
Omsorgstræthed – og hvad du kan gøre for at forebygge den
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
Interview med en ung fra MyWay
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
Underviserportræt: Anne Stærk
”Der gik ikke lang tid, før jeg følte mig hjemme blandt de narrative ideer og praksisser” Anne Stærk er psykolog og har gennem mange år