Om det oplevelsesorienterede menneskesyn

Det oplevelsesorienterede menneskesyn har rod i den humanistisk-eksistentialistiske teori-dannelse. Inspireret af et humanistisk syn på mennesket grundlægger den amerikanske psykolog Carl R. Rogers i løbet af 1950’erne den klientcentrerede terapi. Denne terapiform bliver kimen til det, vi i dag kender som den oplevelsesorienterede tilgang. Rogers har i sin terapiform fokus på aktiv, empatisk lytning samt relationen til klienten. Derfor kaldte han også sin terapeutiske stil non-directive, fordi han ikke forsøgte at styre sine samtaler, men derimod spejle klienternes beskrivelser. 

I samtaler, som bygger på et oplevelsesorienteret menneskesyn, tilstræber man at udvise en autentisk interesse for den unges opfattelse af sig selv – og sin livsverden.

I forlængelse af Carl Rogers’ klientcentrerede terapiform udvikler den amerikanske psykiater og familieterapeut Walter Kempler den oplevelsesorienterede familieterapi. Her arbejder terapeuten med at kortlægge familiens indbyrdes relationer, og undersøger hvordan den enkelte kan være med til at påvirke dette samspil. 

I kemplers oplevelsesorienterede familieterapi er der fokus på den autentiske samtale, hvor terapeuten selv involverer sig i dialogen.   

Referencer: 

• Klip med Carl Rogers, der fortæller om den klientcentrerede terapi og rådgivning
• Kempler Instituttet: Vores teoretiske rødder