Dag 1 – direkte selvskade
Uanset om den selvskadende adfærd er direkte eller indirekte, så er den ofte en reaktion på overvældende negative følelser, tanker eller erindringer, og altså en form for mestringsstrategi. Og selvskaden har for det meste den umiddelbare effekt, at den lindrer psykiske smerter, men ofte følger derefter en følelse af skyld og skam.
Det er pinefuldt at være vidne til, at en ung har det så skidt, at han/hun har selvskadende adfærd. Både pårørende og professionelle omkring en selvskadende person vil indimellem føle sig magtesløse og bange. De vil måske endda opleve at blive vrede.
Nogle gange kan man få den opfattelse, at den unge gør det for at få opmærksomhed eller for at manipulere. Derfor er det vigtigt, at alle omkring en person med selvskadende adfærd er klædt på med viden og redskaber, både for at passe på sig selv og for at støtte personen med selvskadende adfærd bedst muligt.
På den første kursusdag får du grundlæggende viden om selvskadende adfærd samt viden om forekomsten og mulige bagvedliggende årsager til selvskade. Du får desuden konkrete værktøjer og praktiske redskaber, der klæder dig på til at støtte unge, der har selvskadende adfærd.
Indholdet er praksisrettet, og der veksles mellem oplæg, praktisk færdighedstræning, diskussioner og videoklip. Underviser på dagen er psykolog og angstspecialist Malene Klindt Bohni.
Dag 2 – indirekte selvskade
En spiseforstyrrelse betegnes af Bo Møhl som indirekte selvskade, fordi udmagringen af kroppen, gentagne opkastninger, brug af afførende midler eller andre former for spiseforstyrret adfærd ikke medfører en fysisk skade ved en enkeltstående hændelse, men på sigt kan resultere i alvorlig funktionsnedsættelse og i værste fald have dødelige konsekvenser.
I Danmark lider ca. 75.000 børn, unge og voksne af en spiseforstyrrelse. Gennem de seneste årtier viser både dansk og international forskning en stigende forekomst, og Sundhedsstyrelsens rapport fra 2020 viser, at antallet af personer, der havde haft kontakt til det psykiatriske hospitalsvæsen i en periode på fem år forud for opgørelsesåret, var steget med ca. 4500 personer fra 2010 til 2018.
Unge med spiseforstyrrelse er typisk unge, der klarer sig godt på en række målbare parametre – det er unge, der får gode karakterer, kommer til tiden og har orden i sagerne. Det kan derfor være vanskeligt at se de første sygdomstegn og skelne mellem almindelig optagethed af sundhed, orden og kontrol på den ene side og spiseforstyrret adfærd på den anden.
Spiseforstyrrelsen kommer typisk snigende og går fra at fylde en lille del af den unges hverdag til at fylde hele den unges liv, hvor den spiseforstyrrede adfærd ofte slår skår i den unges relationer til både venner og familie. Som fagprofessionel kan det være svært at navigere i, hvordan man kan tale om spiseforstyrrelsen – for hvad er det ”rigtige” og hvad er det ”forkerte” at sige?
Vi vil tage udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapi, som er en evidensbaseret kognitiv metode, der er udviklet til at hjælpe mennesker med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, selvskadende adfærd og selvmordsforsøg. Metoden har desuden vist sig effektiv til behandling af spiseforstyrrelse og bruges bl.a. i den specialiserede spiseforstyrrelsesbehandling i Region H.
Dagen vil forløbe som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser i mindre grupper, case-arbejde og fælles refleksion. Underviser på dagen er psykolog og behandler på Askovhus Signe Rasholm.
