Problematisk skolefravær – et ægteskab mellem teori og praksis

en pige der har blå rygsæk på og går op af trappen

Skolefravær er et komplekst problemfelt og har mange forskellige årsager. Som udgangspunkt er al skolefravær problematisk, men man skal være opmærksom på, at fraværet for nogle elever kan få alvorlige konsekvenser ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at undersøge de individuelle årsager til, at en elev har et problematisk skolefravær, så man kan sætte ind med den rette hjælp.

I oktober 2019 afholdt vi for første gang kurset Problematisk skolefravær. Selvom kurset ikke har været afholdt tidligere, var det udsolgt, og det siger måske noget om, at kurset rammer ind i en problemstilling, der opleves som en mærkbar udfordring hos Generators målgruppe.

Skolefravær har været en udfordring i mange år, men i disse år er det begyndt at få en særlig bevågenhed, da det er et stigende problem i Danmark. Ifølge kursets undervisere er skolefravær noget, som vi kun kan afhjælpe i samarbejde. Det er med andre ord en kompleks problemstilling, der skal løses mellem barn, familie og skole.

Generator kursus

Årsagen er individuel

De tre kollegaer og kursusundervisere Lisbeth Jørgensen, Kristian Bech Arendt og Daniel Bach Johnsen er alle uddannede psykologer og har indgående kendskab til samt erfaring med skolefravær som problemstilling. De taler alle for, at debatten omkring skolefravær nuanceres, så forskellighederne træder tydeligere frem. Al skolefravær er ifølge underviserne problematisk, fordi eleven misser undervisning, der kan have en negativ indvirkning på dennes faglige samt sociale udvikling.

Til kurset har det været deres ambition at skabe undervisningsmateriale, som kan anvendes i praksis og ikke blot er en løftet pegefinger i forhold til, hvad man ikke skal gøre.

”På den måde er kurset en slags ægteskab mellem teori og praksis,” forklarer Daniel Bach Johnsen, som forsker i behandling af skolefravær hos børn og unge ved Aarhus Universitet. 

Men hvad skal man så gøre, når man først har kategoriseret et problem omkring skolefravær? Til det spørgsmål svarer Kristian Bech Arendt, som blandet andet laver samtaleterapi for børn og unge med problematisk skolefravær, at det er vigtigt, at vi kigger på de individuelle problemstillinger hos den enkelte elev for at skelne mellem forskellige årsager til fravær.
”Det kræver tålmodighed, at komme i dybden med den slags problemstillinger,” tilføjer han.

”Det er gået op for mig, hvor vigtig den tidlige indsats egentlig er. På kurset har jeg fået konkrete værktøjer samt et sprog, der sætter mig i stand til at begynde at snakke om de her udfordringer omkring problematisk skolefravær. Den største udfordring er at komme til bunds i årsagen til fraværet.”

Tidlig indsats er vigtig

En ting er at arbejde med de børn og unge, der allerede har et problematisk skolefravær.
Noget andet er at fokusere på den tidlige indsats, som kan være med til at forebygge skolefraværet. Joan Friis der underviser i udskolingen på Virum skole – og samtidig fungerer som AKT-lærer – deltog på kurset i oktober måned og peger også på, at de forebyggende initiativer står centralt:

”Det er gået op for mig, hvor vigtig den tidlige indsats egentlig er. På kurset har jeg fået konkrete værktøjer samt et sprog, der sætter mig i stand til at begynde at snakke om de her udfordringer omkring problematisk skolefravær. Den største udfordring er at komme til bunds i årsagen til fraværet.”

På Virum skole har de en tilknyttet socialrådgiver som er med til at støtte op omkring arbejdet med de elever, der har et problematisk skolefravær. Joan mener dog, at samarbejdet med socialrådgiveren kunne styrkes endnu mere, fordi det er en god ressource ind i arbejdet omkring skolefravær.

Ifølge underviserne er den enkelte skoles politik på området også væsentlig i forhold til at understøtte arbejdet med problematisk skolefravær, og her kan en holdningsændring måske være nøglen til at skubbe flere elever i den rigtige retning.

Lisbeth Jørgensen, der blandt andet superviserer fagpersonale, som beskæftiger sig med problematisk skolefravær, peger på vigtigheden af, at deltagerne på kurset betragter sig selv som medspillere i forhold til fraværsproblematikken:

”Det vigtigste, de kan tage med sig fra kurset, er, at de har en helt central rolle at spille i forhold til at påvirke det problematiske skolefravær.”

Læs også

girl, young, lifestyle-1026246.jpg
Artikler

Interview med en ung fra MyWay

”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det

Læs mere »