Siden den russiske invasion af Ukraine begyndte torsdag den 24. februar 2022, har mediebilledet været heftigt præget af blodige forsider, sikkerhedspolitiske spørgsmål og afsløringer af krigsforbrydelser i slagmarken. Internettet og sociale medier bugner af små videoklip med for eksempel russiske bombninger af lejlighedskomplekser og storcentre.
Alt dette kan man som både barn og voksen umuligt undgå at bemærke og italesætte. En nylig undersøgelse – udført af DR – viser, at fire ud af ti danskere frygter, at atomvåben bliver inddraget i konflikten. Invasionen og de dertilhørende bekymringer fylder meget i de danske hjem. Derfor er det interessant at dykke ned i, hvordan konflikten håndteres i folkeskolen og i de fag, hvor konflikten har en særlig relevans.
Vidste du ... En nylig undersøgelse – udført af DR – viser, at fire ud af 10 danskere frygter, at atomvåben bliver inddraget i konflikten.
Folkeskolen.dk bragte allerede den 25. februar artiklen Psykologer til lærere: Hold igen med forklaringer om invasionen af Ukraine. Artiklen præsenterer råd og anbefalinger fra to pædagogiske psykologer, hor størstedelen af rådene går på, at man skal holde igen med forklaringerne og så vidt muligt kun skal besvare børnenes kernespørgsmål. Dette bør, ifølge dem, gøres for ikke at bekymre børnene yderligere. I kommentarfeltet har artiklen medført en heftig debat, hvor flere fagfolk føler sig provokeret af indlægget og netop ser konflikten som en god anledning til at undervise i mange relevante emner.
I folkeskolen er usikkerheden omkring coronapandemien først for nylig gået i sig selv, hvorefter et nyt presserende spørgsmål i stedet har meldt sig: Hvordan snakker vi om krigen i Ukraine? I de fagligt relevante fag som historie og samfundsfag må lærerne spørge sig selv, hvordan de skal tilgå undervisningen med blik for konflikten.
PSYKOLOGER TIL LÆRERE: HOLD IGEN MED FORKLARINGER OM INVASIONEN AF UKRAINE
Klaus Juul Baunbæk, som er historie- og samfundsfagslærer På Pedersborg Skole i Sorø Kommune, er optaget af at finde den rette balancegang mellem det faglige indhold og hensyntagen til elevernes følelser og velvære. Han ser konflikten som en oplagt mulighed for at aktualisere stof, der på normal vis kan virke meget fjernt for eleverne.
Han bruger for eksempel den aktuelle krigssituation til at undervise i de slesvigske krige. Han drager paralleller mellem konflikterne og det storpolitiske spil samt sikkerhedspolitiske hensyn. Det bidrager, ifølge ham, til at eleverne får en bedre forståelse for de historiske begivenheder i den danske historie, men også til at de får en bedre forståelse af den aktuelle geopolitiske situation.
Når spørgsmålet går på de lidt mere bekymrede miner hos elever og overvejelser vedrørende Danmarks rolle og potentielle indblanding, så foretrækker Klaus Juul Baunbæk en faglig tilgang. Han siger, at ”Der bliver spurgt til, om der kommer krig i Danmark. Det håndterer jeg ved at gå analytisk til værks. Jeg afviser det ikke bare blankt. Jeg giver nogle forklaringer på, hvorfor det er usandsynligt. Men vi har også talt om, hvordan krigen ellers kan komme til at påvirke Danmark i form af inflation og stigende råvarepriser”. Klaus forsøger altså at lytte til elevernes spørgsmål og besvare dem efter bedste evne uden at overkomplicere tingene.
DER BLIVER SPURGT TIL, OM DER KOMMER KRIG I DANMARK. DET HÅNDTERER JEG VED AT GÅ ANALYTISK TIL VÆRKS. JEG AFVISER DET IKKE BARE BLANKT. JEG GIVER NOGLE FORKLARINGER PÅ, HVORFOR DET ER USANDSYNLIGT. MEN VI HAR OGSÅ TALT OM, HVORDAN KRIGEN ELLERS KAN KOMME TIL AT PÅVIRKE DANMARK I FORM AF INFLATION OG STIGENDE RÅVAREPRISER
Rådgiver for Folkeskolen.dk og lærer i samfundsfag og historie, Janus Neumann, fremhæver en række grundlæggende tyske principper for god samfundsfaglig undervisning. Dem anvender han som rettesnor. Under ét kaldes de Beutelsbach Konsensus, og de vigtigste af principperne er: ”For det første må undervisningen under ingen omstændigheder overrumple eleverne. For det andet skal kontroversielle emner behandles som værende kontroversielle. Og for det tredje skal elevernes personlige interesse vægtes højt”.
De vigtigste principper i Beutelsbach konsensus:
1. Undervisningen må under ingen omstændigheder overrumple eleverne.
2. Kontroversielle emner skal behandles som værende kontroversielle
3. Elevernes personlige interesser skal vægtes højt
Med øje for principperne forsøger Janus Neumann at formidle sagligt uden at gøre eleverne utrygge eller skidt tilpas. Han viser ikke voldsomme og sørgelige videoer. Han forsøger i stedet at fremhæve de faglige aspekter af konflikten, så det er disse præmisser, der danner udgangspunkt for diskussionen.
Han tilføjer yderligere, at han til elevernes bekymringer om atomkrig har svaret følgende: “Vi har snakket om, at det er en voldsom trussel, som har en enorm signalværdi i et magtspil, og som har været brugt længe. Men også om, hvor meget der skal til, før man reelt når dertil.” Her kommer den fælles samtale elevernes bekymringer i møde.
Vi har snakket om, at det er en voldsom trussel, som har en enorm signalværdi i et magtspil, og som har været brugt længe. Men også om, hvor meget der skal til, før man reelt når dertil.
Red Barnet er også kommet med en samling vejledende råd om, hvordan man tager dialogen med børn om konflikten – kaldt Sådan taler du med børn om krigen i Ukraine. Psykolog og børnefaglig rådgiver i Red Barnet, Ane Lemche, giver sine inputs, som lyder således: Lyt til barnets bekymringer, undgå unødige detaljer, lad være med at lyve, skærm barnet for voksensnakken, søg inspiration.
Dermed lægges der op til, at den voksne selv skal tage nogle valg i forhold til, hvad der vurderes at være unødige detaljer. Ane Lemche påpeger i den forbindelse, at ”afhængigt af børnenes alder kan man stille dem tilfredse uden at forklare andet, end at lande nogle gange bliver uvenner”. Den voksne må derfor vurdere, hvor meget barnet kan tåle at høre. Om atomkrigstruslen siger Ane Lemche ”anerkend, hvis barnet er bange og forklar, at det er ubehageligt, at der er krig i Ukraine, men understreg, at der ikke er risiko for krig i Danmark”.
De ovenstående eksempler viser, at både lærer og fagperson anerkender barnets usikkerhed og tvivl på, om Danmark bliver involveret i krigen, men også forsøger at fjerne usikkerhed og tvivl på et fagligt og kvalificeret grundlag.
Ifølge rådene fra både lærer, fagperson og børnefaglig rådgiver lader det til, at det handler om at finde en balance imellem hensyntagen til barnets alder og bekymringer. Samtidig skal man dog forsøge at imødekomme den interesse samt mulige bekymring som eleverne har for og om konflikten, hvor det er op til læreren som den voksne at finde den gyldne middelvej.
I denne artikel indgår følgende kilder/undersøgelser:
Dafolo A/S styrker sin position i markedet med erhvervelse af Straarup & Co og Generator Pædagogik & Psykologi Med erhvervelsen af de to selskaber supplerer
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
