I det offentlige system kan du få hjælp, når du er syg. Desværre er mange unge ikke ’syge nok’ til at modtage hjælp. Det er unge, som er i mistrivsel, men som ikke har ’ramt bunden’. I projekt MyWay – som er en ungeindsats udviklet i Bysekretariatet i Randers – er det netop målet at hjælpe og støtte de sårbare unge, som ikke kan få hjælp i det offentlige system. Flere kommuner har vist interesse for MyWay, der startede som et 4-årigt metodeudviklingsprojekt, og nu er blevet forankret i Randers Kommune som en fast indsats, fordi det har vist sig at være en succes.
Tine Kolind-Bille, som er medstifter af MyWay-metoden, fortæller i dette interview om tilblivelsen af projektet, samt hvordan de metodiske greb i MyWay adskiller sig fra andre indsatser. Tine er uddannet cand. pæd. i pædagogisk psykologi og hun arbejder til dagligt i Randers Kommune, som er den første kommune, der har valgt at forankre MyWay-metoden som en fast indsats. Tine har arbejdet med unge i forskellige regi de seneste 15 år, og har derigennem fået ideen til MyWay-metoden, der startede som et metodeudviklingsprojekt for 4 år siden. For Tine er MyWay et hjertebarn.
MyWay er et 16-ugers terapiforløb, som er designet til unge mellem 15 og 25 år, der ikke har muligheder for at få hjælp via andre indsatser – de såkaldte gråzoneunge. I forløbet indgår individuel terapi, gruppemøder og mentorstøtte.
”Vi var tre, der på hver vores måde var i kontakt med unge, som på den ene eller anden måde var i mistrivsel. De unge følte sig på mange måder alene, og sociale medier er som bekendt med til at styrke den facade. De følte, at de var de eneste, der gik rundt og baksede med noget. Der var ikke et tilbud til de her unge, fordi de ’kun’ mistrivedes og ikke havde – kendte – psykiske lidelser. Vores ønske var at sparke døren ind til denne målgruppe og give dem et tilbud, som kunne hjælpe dem. MyWay handler både om at yde hjælp til den enkelte unge, men også at føre de unge sammen, så de kan se, at der er andre i samme båd. Vi ville gerne normalisere dét at have brug for hjælp.”
Bare fordi man er ung i mistrivsel, betyder det ikke, at man er gået i stykker.
”Begrebet var ikke et fast element fra starten, men opstod i forbindelse med den følgeforskning, der var knyttet til projektet. I mange andre sammenhænge er det kutyme at tage én ting ad gangen, men med MyWay-metoden prøver vi at forstå alle den unges sårbarheder i sammenhæng, i stedet for at forsøge at ’brandslukke’ den, der fylder mest.
Det her lader sig dog kun gøre, hvis man netop får fat i målgruppen, før tingene brænder på. Fx kan man møde unge, der både har angst, depressive tanker, og hvor hverdagen sejler fuldstændig. Her vil man så behandle den af udfordringerne, der vejer tungest. Men når det ’kun’ er mistrivsel, der udfordrer den unge, er der plads til, at vi kan tale om flere af den unges sårbarheder eller udfordringer på samme tid.
Fx kan vi spørge ind til disse forskellige områder af den unges liv, som i sin helhed kan være med til at tegne et nuanceret billede af den unges udfordringer:
Formålet med dette begreb er at tegne et komplekst billede af den unge, og få et blik for, hvilke sårbarheder, der er på spil. Vores patologiske opdrag har lært os at hænge os i det ’stærkeste’ symptom, men det skaber en blind vinkel for nogle af de ting, der ellers ligger rundt om den unge.
”Bare fordi man er ung i mistrivsel, betyder det ikke, at man er gået i stykker. Målet er at de unge i MyWay kan samarbejde med deres sårbarheder. Det er også derfor at MyWay-metoden er inspireret af terapiformen ACT. I stedet for at arbejde frem mod at symptomreducere eller helt fjerne symptomer, arbejder vi med, at de unge kan lære at leve med deres sårbarheder. Og det er her metoden adskiller sig fra mere klassiske retninger inden for psykologien. Vi har fokus på at hjælpe den unge til at finde ud af ’hvad der er vigtigt for mig’. Vi hjælper de unge til at se, hvad det er, der bestemmer, hvad de gør i deres liv – er det tanker eller værdier. Hvis den unge har sagt ja til at komme til en fest, men er så bange for at sige noget dumt eller gøre noget pinligt, at hun bliver hjemme, så er det tankerne, der får lov at styre, hvilket valg hun tager. Hvis den unge tager afsted alligevel, selvom hun har de her tanker, er det hendes værdier, der bestemmer. På den måde arbejder vi ud fra grundtanken om, at du kun kan bedømme dig selv på dine handlinger og ikke dine tanker.
I gruppemøderne bruger vi også ’selvafsløring’ som redskab. Det betyder, at vi som terapeuter kan komme med selvoplevede erfaringer, som de unge kan spejle sig i – og disse oplevelser viser, at de ikke er de eneste, der kæmper med tanker og følelser, men at de indre værdier hos den enkelte kan være med til at skabe retning for ’hvad jeg gerne vil med mit liv’.”
Læs mere om vores MyWay-kursus
ACT står for Acceptance and Commitment Therapy. Den psykologiske retning er en del af den kognitive adfærdsterapis 3. bølge og er udviklet i 1980’erne af blandt andre den amerikanske psykolog Steven Hayes. I stedet for at have fokus på symptomreduktion arbejder man inden for ACT med at acceptere og rumme de symptomer, man oplever, og forstå dem som psykologiske begivenheder, der ikke nødvendigvis skal eller kan fjernes – eller handles på.
”Man får et kendskab til en målgruppe, som er ret nem at overse, viden om hvordan man ’ser’ dem og indsigt i, hvad der ligger bag det, der viser sig som mistrivsel. Man får også helt konkrete greb til, hvordan man kan hjælpe disse unge til ikke at gemme sig, for det er, når de gemmer sig, at det bliver rigtig svært. I MyWay starter vi med ’midtergruppen’, inden de rammer bunden. Som deltager på MyWay-kurset kursus får man også lov at øve de forskellige terapeutiske greb på kursusdagen.”
Dafolo A/S styrker sin position i markedet med erhvervelse af Straarup & Co og Generator Pædagogik & Psykologi Med erhvervelsen af de to selskaber supplerer
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
