Denne artikel undersøger forløbet og håndteringen af elevkrænkelser, på Filmhøjskolen ”European Film College” i Ebeltoft, i foråret 2021, med inputs og feedback fra erhvervspsykolog Ditte Darko. Hun har specialiseret sig i at skabe psykologisk tryghed på arbejdspladsen og i, hvordan man håndterer krænkende adfærd. Hun er også forfatter til bogen Kort & godt om seksuel chikane og metoo.
Hun har kaldt sagen på filmhøjskolen ”et skoleeksempel på dårlig ledelse”. Her kan du blive klogere på den spændende sag og på, hvordan man som skole kan handle helt forkert, på trods af gode intentioner, hvilket har resulteret i et stort tilbageslag for skolens omdømme. Artiklen er baseret på Filmmagasinet Ekkos dybdegående dækning af hændelsesforløbet.
Selvom sagen har haft en længerevarende optakt, tager denne artikel sit udgangspunkt den 17. februar 2021, hvor en elev, Nadine (dæknavn opfundet af Ekko), klager til forstanderen på Filmhøjskolen, Ellen Riis, over læreren Diego (dæknavn opfundet af Ekko). Nadine skriver en mail, hvori hun klager over Diegos grænseoverskridende adfærd, og at hun, og andre elever, føler sig utrygge på skolen på grund af ham. Klagemailen fører til en samtale mellem Ellen Riis og Nadine, hvor ”forstanderen takker eleven for at gå til hende og stole på hendes følelser”.
Hvis eleven føler, at hendes grænser er blevet overskredet på en måde, som opleves ydmygende eller nedværdigende, så skal det tages seriøst og ikke affejes, som om hun bare har mistforstået det hele.
Efterfølgende går dialogen, ifølge Ditte Darko, helt galt, idet forstanderen netop prøver at få eleven til at betvivle hendes følelser. Ellen Riis fremhæver nemlig læreren som ”en meget kærlig og omsorgsfuld fyr”. Og hun siger videre, at ”der er stor risiko for, at man kan fejltolke hans signaler”. Ifølge Ditte Darko har eleven krav på, at hendes oplevelser bliver taget seriøst.
Hun siger, at ”hvis eleven føler, at hendes grænser er blevet overskredet på en måde, som opleves ydmygende eller nedværdigende, så skal det tages seriøst og ikke affejes, som om hun bare har misforstået det hele”. Hermed går forstanderen stik imod sin egen intention om at lade eleven stole på hendes egne følelser og sår i stedet tvivl om disse.
Forstanderen begår, ifølge Ditte Darko, også andre graverende fejl på kort tid – allerede i denne første samtale med eleven. Først og fremmest bryder forstanderen med det tryghedsskabende rum, som hun har intentioner om at skabe for eleven. Hun har nemlig allerede inden mødet med eleven informeret Diego om klagen fra eleven og påtalt klagens indhold over for ham. Forstanderen har bedt læreren overveje sit kropssprog, og hvordan han bruger tid med elever.
Ifølge Ditte Darko er det en leders opgave at skabe et tillidsfuldt rum med en høj grad af psykologisk tryghed, hvor man tør fortælle om sine oplevelser og ikke er bange for at tabe ansigt eller blive straffet for at give udtryk for bekymring. Det bliver ødelagt, når forstanderen uden tilladelse fra Nadine fortæller Diego om anklagen mod ham. Derudover begår forstanderen også en fejl, idet hun spørger, hvad Nadine ønsker, at der nu skal ske med Diegos fremtid på skolen. Ifølge Ditte Darko er det et tydeligt tegn på dårlig ledelse.
Forstanderen burde i stedet have brugt sin rolle som forstander til at vise sin autoritet og sige ”Tak, det håndterer vi!”. Ifølge Ditte Darko kommer forstanderen til at placere ansvaret hos eleven, hvilket kan medføre, at den pågældende elev får både dårlig samvittighed og skyldfølelse over at melde læreren til forstanderen. For Ditte Darko handler det om, at man ikke må give eleven en følelse af at agere usolidarisk over for den institution, hun går på.
Den sidste større fejl, der bliver begået, ligger i forlængelse af, at forstanderen foreslår psykologen John Row til Nadine. Det er der ikke i sig selv noget galt med, men præmisserne for psykologsamtalen gør Nadine utryg. Ifølge hende så prøver psykologen at fortælle om, at man ikke ”skal dømme nogen på baggrund af enkelte handlinger”.
For Ditte Darko handler det om, at man ikke må give eleven en følelse af at agere usolidarisk over for den institution, hun går på.
Dette bidrager til, at Nadine føler, at psykologen kæmper lærerens og skolens sag i stedet for at tage hendes anmeldelse og oplevelser seriøst. Det får Nadine til at føle sig forkert og føle, at hun bør have dårlig samvittighed. Derudover indtager psykologen en dobbeltrolle, idet han både skal referere sagen tilbage til forstanderen, men også skal agere psykolog overfor Nadine. Denne todelte funktion er, ifølge Ditte Darko, en alvorlig fejl. Hun peger på, at det er et massivt brud på en psykologs tavshedspligt og et eksempel på virkelig dårlig ledelse. Nadine havde yderst svært ved at stole på psykologen, og dermed går det stik imod det trygge rum, som psykologen netop skal forsøge at skabe for Nadine.
Nadines anmeldelse af Diego bliver startskuddet til et større sammenstød mellem elever og ledelse på European Film College. Cirka en uges tid efter Nadines samtale med forstanderen og psykologen, anmelder fem andre elever Diego til skolens ledelse med lignende anklager, som dem Nadine fremsætter. Der går yderligere en uges tid, hvorefter skolen afskediger Diego på et større møde for alle, der er tilknyttet skolen, inklusiv elever. Dog præsenteres årsagen, til at Diego skal forlade skolen, ikke på mødet. Der hersker efterfølgende forvirring om, hvorvidt han er gået selv eller er blevet afskediget. Flere af eleverne føler sig i den forbindelse misinformeret om sagen.
Jeg er blevet en belastning for skolen, og jeg kan tage bedre vare på mig selv, hvis jeg rykker videre til noget andet.
Sagen førte også til, at forstander Ellen Riis gav eleverne en officiel undskyldning , idet hun i filmmagasinet Ekko #87 sagde følgende: ”Selvfølgelig skal en elev, der udsættes for krænkelser eller uretfærdighed, have en undskyldning og den skylder vi. Den giver jeg her, og hvis andre ønsker at tale med mig og få den personligt, står jeg klar til det”. Cirka en måneds tid efter Nadines anmeldelse meddeler Ellen Riis, at hun stopper som forstander på baggrund af, at ”Der har været et enormt pres. Jeg har følt mistillid fra tidligere elever og lærere og nu også nuværende elever. Jeg er blevet en belastning for skolen, og jeg kan tage bedre vare på mig selv, hvis jeg rykker videre til noget andet”.
Hvad der kunne være blevet enden på sagen, med Ellen Riis’ fratrædelse, satte i stedet gang i et endnu mere omfattende forløb. Bestyrelsen for European Film College udsendte i forbindelse med fratrædelsen en pressemeddelelse, hvor de beklagede Ellen Riis’ afgang. Men her skrev de, at ”Baggrunden for Ellen Riis’ fratrædelse er en række artikler i filmmagasinet Ekko, som har centreret sig om en alvorlig sag, hvor en lærer med grænseoverskridende adfærd krænkede en elev.
Men også en række artikler som bestyrelsen opfatter som urimeligt personforfølgende”. Dette udsagn provokerede flere tidligere og nuværende elever på skolen, hvoraf en gruppe på 60 unge mennesker har skrevet under på et brev, der har titlen Vi kan ikke anbefale filmhøjskolen, som de sendte til bestyrelsen. I brevet anfægter eleverne bestyrelsen for manglende ansvarstagen i forbindelse med sagen. De skriver om brevet, at ”Dette brev ønsker at tydeliggøre en delt bekymring vedrørende bestyrelsens manglende ansvarstagen i forbindelse med en tidligere undervisers krænkende adfærd samt Ellen Riis’ fratrædelse som forstander.”
Ditte Darko omtaler forløbet som et meget givende eksempel, da det kan være yderst lærerigt at nærstudere samtalen for ikke at reproducere de fejl, der her er forekommet. Sagen illustrerer netop et tidstypisk problem i disse krænkelsessager, hvor ledelser – generelt set – ikke er klædt på til at håndtere sådanne typer af sager. Hun mener, at forstanderen forsøger at få et overblik over sagen ved at se den fra to sider – lærerens og elevens. Men denne balancegang er ifølge Ditte Darko ekstremt svær, og det er netop den opgave en ledelse bør være klædt på til at håndtere. En håndtering, der ikke kommer til udtryk som mistillid og mistro over for elevens oplevelse af et hændelsesforløb.
Sagen illustrerer netop et tidstypisk problem i disse krænkelsessager, hvor ledelser – generelt set – ikke er klædt på til at håndtere sådanne typer af sager.
Sagens forløb har flere lighedspunkter med det forløb Herlufsholm Skole har stået overfor hen over foråret og sommeren 2022, hvor en ændring af skolens kultur netop er ved at blive tilrettelagt. En af de fejl, der blev begået på European Film College, var, fra bestyrelsens side, ikke at forholde sig til elevernes oplevelser og deres fortællinger, men i stedet gå benhårdt efter mediet, Ekko, der dækkede sagen og kæmpede elevernes sag. Man må derfor håbe, at Herlufsholm lytter til sine elever og kigger indad, fordi det i sidste ende, trods alt, er elever, som uddannelsesinstitutioner lever af, og at det derfor er essentielt for eleverne at føle sig i trygge og kompetente hænder, såfremt man bliver udsat for krænkende adfærd.
Dafolo A/S styrker sin position i markedet med erhvervelse af Straarup & Co og Generator Pædagogik & Psykologi Med erhvervelsen af de to selskaber supplerer
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
