Et af nøgleordene, inden for DMS som tilgang, er forandringsparathed hos klienten – i dette tilfælde den unge. Tilgangen er udviklet af de to psykologer William Miller og Stephen Rollnick og blev oprindeligt anvendt i arbejdet med afhængighedsproblematikker, men den har senere vist sig at være enormt effektiv i arbejdet med motivation og forandringsprocesser hos mennesker mere bredt, herunder i arbejdet med unge. De er i en fase af deres liv, hvor der ofte er mange valg at gøre, og hvor de er ved at udvikle deres værdisæt som mennesker.
Via rådgivning og vejledning kan vi forsøge at skubbe den unge i den ’rigtige’ retning, men ofte fører det blot til modstand eller resignation. Inden for DMS arbejder man bevidst med at gøre den unge til en aktiv og ansvarlig medspiller for egen udvikling og trivsel. Dette gøres blandt andet ved at arbejde med at fremkalde og forstærke forandringsudsagn. Er der noget i den unges sprog, der peger mod et ønske om forandring?
I DMS skelner man mellem forandringsudsagn og status quo-udsagn. Status quo-udsagnet har en indbygget passitivitet, som både kan skyldes, at et problem ikke anskues som noget, der bør ændres på, eller at den unge ikke har troen på, at forandring er en mulighed, eksempelvis: ”Det er lige meget, om jeg fortsætter på uddannelsen…”. Derimod vil der i forandringsudsagnet gemme sig små antydninger af ønsket om aktivt at ændre på noget, f.eks.: ”Jeg vil gerne gennemføre min uddannelse, så jeg kan…”.
Når vi lytter efter forandringsudsagn, lytter vi efter, om der er noget i den unges sprog, der peger mod et ønske om forandring.
Vejlederens opgave består blandt andet i at stille tilpas åbne spørgsmål, så den unge selv får reflekteret over og formuleret det potentielle ønske om forandring. Psykolog Malene Klindt Bohni, som har mange års erfaring med at forestå og undervise i DMS, forklarer, at ”essensen i Den Motiverende Samtale er at hjælpe de unge med at lave gode og sunde valg ud fra deres egne ønsker og værdier.”
I forhold til en udfordring som fastholdelse har det vist sig at være langt mere virksomt netop at hjælpe den unge til at finde ud af, hvad han/hun selv vil, end at fremføre gode argumenter for fastholdelse. DMS er i dag udbredt i hele verden på tværs af arbejdsområder, hvor man arbejder med menneskelige motivationsprocesser, blandt andet i undervisnings-, sundheds- og erhvervssektoren – herunder i studievejledninger verden over.
”Min erfaring med Motivationssamtalen – i forhold til arbejdet med unge – er, at tilgangen har en kæmpe styrke, både fordi de unge oplever, at jeg er på ’deres hold’, og at de er ekspert på deres eget liv og ikke bliver mødt af én, der prøver at overbevise dem om, hvad de bør gøre og ikke gøre,” forklarer Malene Klindt Bohni.
”Min erfaring med Motivationssamtalen – i forhold til arbejdet med unge – er, at tilgangen har en kæmpe styrke, både fordi de unge oplever, at jeg er på ’deres hold’, og at de er ekspert på deres eget liv og ikke bliver mødt af én, der prøver at overbevise dem om, hvad de bør gøre og ikke gøre...”
Rent metodisk bygger DMS på to grundlæggende antagelser. Jo mere den unge selv argumenterer for forandring, jo større er sandsynligheden for, at den unge også handler anderledes. Der er altså en tæt sammenhæng mellem sprog og handling, det er første antagelse. Sproget bliver således anskuet som en katalysator for motivationen.
Hvis det er svært at fornemme ud fra den unges udsagn, om han/hun er forandringsparat, kan man som vejleder hjælpe den unge med at gå på opdagelse i den unges ønsker og værdier og undersøge, om de er i overensstemmelse med hans/hendes livsstil og adfærd. Er der ikke overensstemmelse, er det et godt sted at starte. Her findes der måske en spirende lyst hos den unge til at ændre på noget.
Intentionen om i samtalen at gøre den unge til en aktiv og ansvarlig medspiller for egen udvikling og trivsel kan dog hurtigt blive udfordret af vejlederens – velmente – ambitioner på den unges vegne. Den måde vejlederen agerer på i samtalen har stor indflydelse på, hvad den unge siger, og – med direkte reference til den første antagelse – hvad han/hun ender med at gøre. Det er den anden antagelse. Vejlederens adfærd smitter så at sige af på den unge. Som vejleder gælder det altså så vidt muligt om at holde forandringsprocessen på den unges egen banehalvdel.
Et kernebegreb i DMS er ambivalens. Begrebet betyder, at være splittet i forhold til to forskellige veje at gå. Et eksempel kunne være: ”På den ene side vil jeg gerne få afleveret de afleveringer, jeg er bagud med, og rette op på min fraværsprocent, så jeg kan få min gymnasieeksamen og komme ind på en videregående uddannelse – på den anden side har jeg svært ved at komme op om morgenen, og jeg kan ikke overskue alle de afleveringer, jeg mangler at lave”.
Her har den unge et forandringsudsagn i første led af sætningen, men samtidig et status quo-udsagn i sidste, der umiddelbart bremser ham/hende i at få foretaget den forandring, som vil kunne muliggøre, at han/hun får sin eksamen. Det er et udtryk for ambivalens. Men ambivalensen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at den unge ikke er motiveret – snarere at der er argumenter både for og imod en forandring.
I samtalen kan det være et godt sted at få fat, hvis man kan få øje på forandringsudsagn og sammen med den unge udforske begge sider af ambivalensen …
”I den motiverende samtale er vejlederens opgave at facilitere processen med at undersøge begge sider af ambivalensen og hjælpe den unge til at finde ud af hvilken side af argumenterne, der vejer tungest og er bedst i overensstemmelse med hans/hendes værdier og ønsker. I samtalen kan det være et godt sted at få fat, hvis man kan få øje på forandringsudsagn og sammen med den unge udforske begge sider af ambivalensen,” forklarer Malene Klindt Bohni.
I samtalen kan den unge opleve at få nuanceret sin opfattelse af handlemuligheder og forandringspotentiale. Det er også derfor, at forandringsudsagnet anskues som første skridt på vejen mod forandring – og i dette tilfælde fastholdelse. Også selvom udsagnet er præget af ambivalens. For ambivalensen går forud for forandringen, og her kan man som vejleder træne sig i at høre både forandrings- og status quo-udsagnet.
Vidste du, at du kan komme på kursus i den motiverende samtale? Her får du viden om metoden og træning i alle de samtaleteknikker, som kendetegner tilgangen.
På kurset lærer du at afholde motiverende samtaler med unge og hjælpe den ønskede forandring på vej ved at støtte de unge i deres overvejelser og tro på egne evner.
Dafolo A/S styrker sin position i markedet med erhvervelse af Straarup & Co og Generator Pædagogik & Psykologi Med erhvervelsen af de to selskaber supplerer
Arbejder man med mennesker, har det som oftest en pris. Medfølelsens pris, som den norske psykolog Per Isdal kalder det i sin bog af samme
”Så kom jeg i kontakt med MyWay, hvilket er den bedste beslutning, jeg har taget, nogensinde.” 19-årige Anne havde i en længere periode haft det
