Krænket uden udløbsdato

digital sexkrænkelse

”Jeg ved, at det, der skete, ikke var min egen skyld. Det var ikke mig, der gjorde noget galt. Det gjorde til gengæld de, der filmede og delte…”

I citatet fortæller Linea om, da hun som 15-årig oplevede, at en intim video af hende blev delt på sociale medier. Oplevelser som denne er netop, hvad journalist og redaktør på Politiken Milla Mølgaard sætter fokus på i sin nyudkomne bog DELT – en bog til unge om digitale sexkrænkelser. Udover at bidrage med deres ekspertviden har bogen også fået økonomisk støtte fra Center for Digital Pædagogik, Medierådet for Børn og Unge samt Red Barnet. En en bevilling fra TrygFonden har gjort det muligt at sende bogen gratis ud til alle grundskoler i Danmark.  

”Kan det virkelig passe, at I unge er ligeglade med andres følelser?” lyder et indledende spørgsmål, slået op som et helsides citat på bogens første side. Det kontroversielle spørgsmål afvæbnes af ungdomsforsker Jakob Demant, som forklarer, at unge er både sympatiske og samvittighedsfulde, og at der ikke er ligeså mange af dem, der deler intime billeder, som voksne går og tror. Alligevel viser en undersøgelse, som Red Barnet har lavet med godt 900 13-17-årige, at 10 % har delt en andens intime billeder uden samtykke inden for det seneste år.

Mærkbare konsekvenser

En digital sexkrænkelse defineres i bogen som en handling, hvor man krænker andre seksuelt – enten på nettet eller på de sociale medier. Når man bliver delt mod sin vilje og uden mulighed for at forklare sig kan det opleves, som om man mister kontrollen. Det kan Ahmed, der blev delt som 17-årig, skrive under på:

”Det er en ret voldsom ting at fratage andre magten over deres selvbillede […] At få et meget intimt øjebliksbillede delt på Facebook uden kontekst, uden forklaring og uden mulighed for at vælge, hvem der skal kunne se det, føltes ekstremt grænseoverskridende for mig.”

Ahmeds fortælling peger på et dilemma, der har tendens til at blive overset i den offentlige debat om emnet, nemlig hvordan man som dreng forholder sig til at blive delt ulovligt.

”Hvis jeg havde været en pige, kunne jeg måske have sagt til min veninde, at det ikke var min egen skyld; at det var et eller andet røvhul, der havde krænket mig ved at udstille mig. Men det følte jeg ikke, jeg kunne sige som dreng,” uddyber Ahmed.

Uanset om den, der er blevet delt, snakker med nogen om det eller ej, er det en grænseoverskridende oplevelse og en krænkelse uden udløbsdato. Problemet er nemlig, at man ikke kan være sikker på, at alle dem, som der har delt ulovligt, har slettet materialet igen.

Se også relevant foredrag: Milla Mølgaard: Unge og digitale sexkrænkelser 

En forældet kønsopfattelse

Der følger ofte en skam med at blive delt i en seksuel situation. Men hvorfor egentlig, når man ikke selv er skyld i det? Milla Mølgaard peger på, at det måske har noget med de ældgamle forestillinger om køn og kultur at gøre:

”Selvom unge i dag ser på hinanden med et mangfoldigt blik, har det i mine samtaler med de unge alligevel overrasket mig, at opfattelsen af, hvordan man er ’rigtig’ dreng eller ’rigtig’ pige, stadig er så fasttømret og traditionel. Vi har nogle meget stærke samfundsstrukturer i spil her, som måske ikke er synlige for alle, men som tilsyneladende gennemsyrer rigtig mange af de unges handlinger og holdninger,” siger Milla Mølgaard.

Silja og Mette, der begge er 14 år, fortæller i bogen, hvordan kønsstereotyper holder unge i et fast greb, hvor forventningerne til kønnene er nærmest umulige at leve op til:

”Hvis du som 14-årig ikke har kysset med en dreng, så risikerer du at blive kaldt kedelig eller tør, men hvis du bare har været sammen med én, bliver det meget let noget med, at du er ulækker eller en ho,” lyder det fra Silja.

Mette peger på, at det er helt omvendt for drenge, fordi ”det er sejt at være fuckboi og køre fra pige til pige. Og især at få nøgenbilleder af hende, man kan prale over for andre med.”

De intime billeder bliver en slags valuta for de unge, og det kan være med til at gøre det attraktivt at dele dem ulovligt. Ifølge Milla Mølgaard skal vi dog huske, at delingen af intime billeder uden samtykke ikke decideret er et ungdomsproblem – det sker også blandt voksne.  

Indblik, håndsrækning og invitation

I arbejdet med bogen har det været vigtigt både for Milla Mølgaard og for de øvrige samarbejdspartnere, at bogen ikke skulle blive en løftet pegefinger. Snarere har der med udgivelsen været fokus på at få unge – både dem der har delt, dem der er blevet delt, og dem der ikke har haft problemerne inde på livet – til at reflektere.   

”Bogen er et indblik, en håndsrækning og en invitation til, at de unge kan reflektere både for sig selv, med deres jævnaldrende og med deres undervisere om de sociale dynamikker, der er på spil,” siger Milla Mølgaard.

Med ung-til-ung-konceptet er det Milla Mølgaards håb, at de unge kan genkende sig selv og få nogle aha-oplevelser – og det gælder både dem, der har været udsat for noget, og dem der har brug for en stærkere forståelse af, hvad det er, der sker, når man overskrider andres grænser digitalt.

”Jeg tror og håber, at vi rammer dem, som enten ikke har reflekteret over emnet i forvejen, eller dem, som trænger til at reflektere lidt ekstra, og som forhåbentlig kan sætte sig ind i, hvilke konsekvenser en digital sexkrænkelse kan have, fordi bogen fremmer empatien ved at komme ind bag facaden hos nogle jævnaldrende, som fortæller ’rigtige’ historier,” afslutter Milla Mølgaard. 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *