Temaer

Relationskompetence

De færreste vil erklære sig uenige i, at relationsdannelse er en del af den pædagogiske og didaktiske kerneopgave, men hvad vil det sige at have relationskompetence, og hvilken betydning har det for børn og unge?

Louise Klinge, som er en af Danmarks førende skoleforskere, definerer lærerens relationskompetence som det at ”indgå i positive relationer til hver elev og klassen, som helhed, der fremmer elevernes trivsel og alsidige udvikling”. Ifølge Louise er der tre kendetegn, som skal være tilstede i lærerens verbale og nonverbale handlinger, for at hun kan siges at være relationskompetent. De tre kendetegn er:

  • Afstemmere
  • Omsorgsetiske handlinger
  • Understøttelse af elevernes behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Afstemmere
Når noget er afstemt, passer det til hinanden. I relationsarbejdet finder afstemningen sted, når lærer og elev mødes et fælles sted om en følelse eller oplevelse.
Det, som Louise kalder afstemmere, kunne eksempelvis være smil, nik, berøring, latter samt imødekommende ord, som alle inviterer til imitation. Den slags spejling skaber en positiv klangbund for interaktionen i klasserummet og er med til at understøtte elevens møde med det faglige stof.

Omsorgsetiske handlinger
At yde omsorg for andre er betinget af, at der er en relation. Den omsorgsetiske handling skal forstås som en handling, der vokser ud af et etisk ideal om at drage omsorg for den, vi er i relation til. Omsorgsetiske handlinger kan kun finde sted i et klasserum, hvor læreren fremstår nærværende. Derudover har det betydning, hvor godt læreren kender den enkelte elev, fordi det indvirker på, hvordan hun kan møde dem i klassedialogen. Det er væsentligt, at læreren giver eleverne oplevelsen af, at de som mennesker er vigtigere end det fag, der undervises i – og ikke omvendt.

Understøttelsen af tre basale behov
Det sidste tegn på lærerens relationskompetence baserer sig på tre basale behov hos eleven; selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Den relationskompetente lærer er med til at nære og motivere disse behov hos eleven. Selvbestemmelse skal forstås som oplevelsen af fri vilje og personligt initiativ. Den frie vilje er underlagt den assymetriske magtrelation mellem lærer og elev, hvorfor selvbestemmelsen hersker inden for en foruddefineret ramme. Læreren kan fremme oplevelsen af selvbestemmelse ved at være lydhør, skabe valgmuligheder samt anvende meningsfulde rationaler i undervisningen.

Et læringsmiljø, der understøtter elevens behov for kompetence, stiller en passende mængde information og vejledning til rådighed, som gør, at eleverne oplever at kunne klare den læringsmæssige udfordring, som de står over for. Kompetence skal altså ikke her forstås som et absolut begreb, men kan nærmere tænkes som et punkt i det spekter, som inden for udviklingspsykologien er blevet kaldt zonen for nærmeste udvikling. Denne zone udgør det område som en elev, med støtte fra en fagperson, kan nå på sit aktuelle faglige niveau. Oplevelsen af, at kompetencebehovet er blevet mødt, skabes også ved hjælp af en klar struktur i undervisningen. Strukturen er med til at skabe motivation og læringsparathed hos eleverne.

Behovet for samhørighed handler om, at eleverne oplever at være i et fællesskab, hvor gensidig respekt for den enkeltes selvbestemmelse dominerer. Følelsen af samhørighed skaber en emotionel tilknytning, der er med til at styrke elevernes selvbestemmelse, hvilket igen giver mulighed for at få et større læringsudbytte. Læreren kan hjælpe oplevelsen af samhørighed på vej hos den enkelte ved at støtte dem i de interpersonelle relationer i klasserummet.

Relationskompetencens betydning
At agere relationskompetent i det pædagogiske arbejde har enorm stor betydning for den enkelte elevs trivsel, faglige præstation og evne til at regulere sig selv som emotionelt individ. Derudover kan den relationskompetente lærer også være med til at fremme evnen til at klare sig hos børn, der er fagligt og socialt udfordret. 

Det er vigtigt at påpege, at relationskompetence ikke er noget, en lærer har eller ikke har, men at det er en egenskab, som kan udvikles og kvalificeres. En lærer kan derfor agere relationskompetent i større eller mindre grad.


Referencer:

Klinge, Louise: Et godt forhold til læreren får eleverne til at lære mere. Forskerzonen

Klinge, Louise: Lærerens relationskompetence

 

Se også relevante arrangementer: