Temaer

Problematisk skolefravær

Højt skolefravær går ikke sjældent hånd i hånd med en negativ udvikling af elevers faglige og sociale udvikling. Undersøgelser viser, at der ofte findes en sammenhæng mellem højt skolefravær og diagnoser som angst, depression og adfærdsforstyrrelser. Derfor er det vigtigt at finde ud af så tidligt som muligt, hvad årsagen er, til at skolefraværet er blevet forøget.

De fleste af os har prøvet at blive væk fra skole, uden at der egentlig var noget, der direkte holdt os væk – det er også den type skolefravær, der i daglig tale kaldes ’at pjække’. Men skolefraværet kan også være en reaktion på, at eleven ikke kan magte hverdagens sociale og faglige udfordringer. Denne form for fravær er også blevet kaldt skolevægring – eller school phobia – altså egentlig skolefobi – i den internationale forskning.  

Forskellen på de to ovennævnte typer fravær er, at skolevægring, i modsætning til pjækkeri, er en form for mestringsstrategi, som eleven gør brug af for at klare hverdagen. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at det problematiske skolefravær ofte er udtryk for en kompleks sammensætning af faktorer.

Symptomer

Det problematiske skolefravær kan ikke karakteriseres som en diagnose i sig selv, men skal i stedet forstås som et symptom på noget andet. Som lærer må man derfor være nysgerrig på, hvad fraværet egentlig skyldes og huske, at det kan være et af mange symptomer på, at eleven mistrives.

Det problematiske skolefravær kendetegnes blandt andet ved:

  • at eleven har et fravær der overstiger det tilladte
  • at eleven kommer for sent
  • at eleven udgiver sig for at være syg for at kunne blive hjemme
  • at eleven beder om undskyldninger for at undgå at tage i skole
  • at eleven bliver følelsesmæssigt oprevet ved udsigt til at skulle i skole
  • at eleven ikke prøver at skjule sit skolefravær for forældrene.

Et komplekst samspil

Som problematik er skolefraværet i første omgang knyttet til den enkelte elev, men problematikken skal også ses i samspil med de sociale arenaer omkring eleven – groft skåret kan disse arenaer inddeles i familien, skolen og samfundet. Hver sociale arena sætter sin egen række af faktorer i spil, der har indflydelse på barnets forholden sig til sig selv og til sin skolegang.  

Forskning viser, at en kombination af psykisk sårbarhed hos eleven og udfordrende opvækstvilkårkan være med til at fremme følelsen af utilstrækkelighed hos eleven, som igen kan føre til det problematiske skolefravær. Derudover kan faktorer som skoleskift, få venner, mobning og en dårlig klasseledelse være med til at spille ind på elevens skolefravær. Det er derfor op til de voksne omkring eleven – lærere, forældre, studievejledere og andre fagprofessionelle – at gå bagom skolefraværet og interessere sig for det samlede, komplekse billede som elevens fravær ’dækker over’. På denne måde kan man – i et fælles samarbejde – hjælpe eleven på vej mod bedre trivsel og ad den vej reducere fraværet.

En tidlig indsats

Det er vigtigt at komme i gang med udredningsprocesen tidligt i forløbet, fordi man ved, at jo ældre eleven er, og jo længere skolefraværet har stået på, jo sværere er det at hjælpe eleven videre. Det er væsentligt, at problematikken tages seriøst, så snart den viser sig, og at skole-forældre-samarbejdet prioriteres for at mindske risikoen for at elevens situation forværres.  Et godt fif er ikke kun at fokusere på problemerne ved det høje skolefravær, men også kigge efter, hvilke timer eleven faktisk kommer til og stille skarpt på, hvordan eleven fungerer i disse timer – hvad giver ham eller hende motivation for at komme netop til denne undervisning? Er der nogle rammer – sociale som faglige – omkring den givne undervisning, der er anderledes end i de øvrige timer? Sådanne spørgsmål kan give et fingerpeg om, hvilke initiativer der skal til for at ændre det skolemønster, eleven er havnet i.

At støtte en elev, der har et forhøjet skolefravær kræver som nævnt blik for den komplekse problemstilling. Hertil kan den kognitive adfærdsterapi være med til at afdække, hvordan følelser og tanker spiller ind på elevens oplevelse af hverdagen. Det er vigtigt at få arbejdet med elevens selvværd og motivation for at komme i skole, og her kan det også blive nødvendigt at kigge på de sociale relationer i skolekonteksten.

I visse tilfælde har det givet pote at inddrage familien i terapien. Dette skyldes, at nogle elever faktisk bliver hjemme, ikke på grund af skolerelaterede bekymringer, men bekymringer der knytter sig til hjemmet. Hvis mor eller far har et misbrug eller slås med andre belastninger, kan eleven sommetider udvikle en frygt for, hvad der kan ske, hvis han eller hun ikke er hjemme til at passe på sine forældre.

En funktionsbaseret tilgang

Den anerkendte skolefraværsforsker Christopher A. Kearney arbejder med skolefravær ud fra en funktionsbaseret tilgang. Det betyder, at han i sin funktionsmodel forstår elevens fravær som udtryk for én eller flere funktioner – en funktion svarer til en tendentiel forklaring.

Kearney medtager følgende funktioner i sin model:

  1. Eleven oplever at skolen fremprovokerer ubehagelige følelser. Derfor afholder eleven sig fra skolegang for at undgå skolerelateret stimuli.
  2. Eleven oplever ubehag ved vurderingssituationer som fx tests, hvorfor hun undgår sådanne situationer.
  3. Eleven stræber efter opmærksomhed fra personer uden for skolens regi, fx hjemmegående forældre.
  4. Eleven foretrækker fællesskaber eller aktiviteter uden for skolens regi.

Skolefraværet er ofte en blanding af de forskellige funktioner, og derfor tillægges de mere eller mindre vægt i udredningen. Antagelsen bag funktionsmodellen er, at det er meget forskellige interventioner, der skal sættes i gang, alt efter hvordan analysen af den enkelte elevs fraværsfunktioner ser ud. Derfor er det også vigtigt, at behandlingen designes til den enkelte elev ud fra de specifikke årsagssammenhænge, som funktionerne kan være med til at pege på.

Referencer:

Metodecentret: Problematisk skolefravær og skolevægring. Årsager og behandling 

Se også relevante arrangementer:

problematisk skolefravær

Læs mere om kurset her