Temaer

Kognitiv metode

Den kognitive tilgang til mennesket har fokus på menneskets tanker og den måde, vi hver især erkender verden på. Antagelsen er, at vores erkendelse af verden betyder noget for den måde, hvorpå vi handler i den. Metoden grundlægges i løbet af 1960’erne og er et led i den ’kognitive revolution’, som brød med den behavioristiske opfattelse af mennesket, som udelukkende anskuer mennesket ud fra dets ydre adfærd.

Et kognitivt menneskesyn beskæftiger sig i stedet med den menneskelige perception og opfatter tanker som værende hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. Hvis tanker anskues som hypoteser om den omkringliggende verden, så må de også kunne formes og korrigeres. Dette betyder, at det menneske, der først er blevet bevidst om en bestemt tanke, også er i stand til at ændre på den og skabe en alternativ tanke. Inden for den kognitive terapi kaldes denne manøvre kognitiv omstrukturering.

Kognitiv terapi

Udgangspunktet for den kognitive terapi er, at tankerne indgår i et direkte samspil med vores følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Derfor kan man ved at undersøge og analysere tankerne få en forståelse af, hvordan de påvirker os i positiv eller negativ retning. Når vi arbejder med tankeindholdet, bliver vi nogle gange bevidst om specifikke tankemønstre, der kan være uhensigtsmæssige for vores livssituation. Tankemønstrene kan tilsammen give os et billede af, hvilke kognitive skemata der styrer vores erkendelse. De kognitive skemata er den grundlæggende verdensanskuelse, vi erkender verden ud fra, og de kan være meget styrende for de tanker, vi har.

Taler man med en ung, som oplever at være dårlig til matematik, kan der her gemme sig et kognitivt skema, som beror på verdensanskuelsen ”jeg er ikke god til noget”. Hvis man som barn eller ung er blevet svigtet, kan man også i sit voksne liv bære rundt på skemaet ”ingen må komme for tæt på, fordi de ender nok med at forlade mig”. Den kognitive terapi interesserer sig derfor også for, hvordan man kan ændre de kognitive skemata, der som oftest er blevet dannet tidligt i et menneskes liv.

Den kognitive terapi er i nyere tid ofte blevet kombineret med mindfullnessøvelser, som også er et godt redskab at præsentere for de unge. Øvelserne er med til at styrke deres oplevelse af at være i nuet og være med deres tanker.  

Positive livsforandringer

Den kognitive terapi er en effektiv interventionsmetode, som kan hjælpe den unge med at ændre negative tanke- og handlemønstre og derved skabe positive livsforandringer. Når vi anlægger et kognitivt syn på mennesket, ønsker vi at arbejde med tænkningens fleksibilitet.

Helt konkret kan dette gøres ved at lave et realitetstjek og derved udfordre den unges tankemønstre. Hvis en ung har tanken ”ingen kan lide mig”, kan man spørge ind til, hvor realistisk denne hypotese er, set fra et objektivt synspunkt: ”Er det rigtigt, at ingen kan lide dig?”. Det er vigtigt at understrege, at man som fagprofessionel ikke skal stille sig kritisk over for den unges oplevelse af virkeligheden. I stedet kan man gøre opmærksom på, at man bringer sin opfattelse i spil og gerne vil undersøge virkeligheden sammen med den unge. Sammen kan man så foretage et realitetstjek, der kan være med til at udforde den negative tankestil.
Et andet godt trick er at spørge den unge, hvad han eller hun ville sige til en ven, der kom og sagde det samme. Med eksemplet fra før kunne man spørge: ”Hvad ville du sige til en god ven eller veninde, der kom og sagde det samme til dig?”. Ofte vil de unge nemlig få øjnene op for, at de er meget hårdere ved sig selv, end de ville være, hvis det drejede sig om en ven.

Referencer:

Interview med psykolog og psykoterapeut Henrik Tingleff 

Se relevante arrangementer:

pige i skov kigger frem

Læs mere om kurset her

kognitiv vejlederuddannelse - vis vej

Læs mere om uddannelsen her