Temaer

Eksamensangst

Læseferie, skriveperioder og eksamer er for nogle unge perioder, der er karakteriseret af struktur, gode vaner og faglig fordybelse. Disse elementer er med til at bane vejen for en god proces. For andre er disse perioder en fysisk og mental prøvelse, fordi nogle unge bliver påvirket af nervøsitet i så høj grad, at det udløser decideret eksamensangst. Denne type angst er i familie med generel præstationsangst og kan også være koblet til decideret social angst eller socialfobi. Du kan læse mere om de forskellige typer angstlidelser her.

Det er vigtigt at huske, at nervøsistet i forbindelse med eksamen er fuldstændig normal. Der hvor nervøsiteten former sig til en egentlig angstlidelse er, når den hæmmer eller ligefrem lammer den unge. Ligesom med almindelig angst vil der ofte optræde katastrofetanker i forbindelse med eksamensangsten. Den unge kan opleve stor bekymring om, hvorvidt han eller hun kan fuldføre eksamen, om klappen går ned, eller hvad konsekvenserne bliver, hvis den unge opnår et ’dårligt’ resultat – dårligt skal her først og fremmest forstås, som et resultat, der ikke lever op til den unges egne forventninger.

Tryghedsskabende strategier

For den unge med eksamensangst kan det føles som et enormt pres at skulle forberede sig på en eksamen, fordi angsten skaber uro og fjerner fokus fra selve fagstoffet. Derfor anvender mange unge specielle strategier, som kan være med til at give dem tryghed. Det er også de strategier, som angstspecialist Malene Klindt Bohni kalder den unges sikkerheds- og undgåelsesadfærd.

Eksempler på strategier kunne være:

  • Overforberedelse
  • Udskydelse af forberedelsen
  • Eksamenslæsning uden pauser
  • Ihærdige forsøg på at skjule angsten under selve eksaminationen
  • Indtagelse af angstdæmpende medicin
  • Eksamenssnyd

Selvom disse strategier er med til at skabe tryghed i den givne situation – op til og under eksamen – er de langt fra hensigtsmæssige på den lange bane. Strategierne har det til fælles, at de alle er et forsøg på at omgås angsten på en rutinebestemt måde, men i virkeligheden, siger Malene, er det bedste, man kan gøre, at samarbejde med de unge om at bevæge sig væk fra denne sikkerheds- og undgåelsesadfærd i små skridt.

Ifølge Malene er sikkerhedsadfærden med til at fastholde den unge i en opfattelse af, at situationen er farlig. Oplevelsen af tryghed tilskrives sikkerhedsadfærden, og derfor er det et problem, hvis den unge ikke mærker muligheden for at være tryg uden at praktisere en forudbestemt handling eller adfærd. På denne måde snyder man hjernen til at tro, at der altså er fare på færde, og at det er sikkerheds- eller undvigelsesadfærden, der redder én fra angsten.

Psykoedukation

I behandlingen af eksamensangst er det en stor hjælp for den unge at blive opmærksom på samspillet mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, når angsten sætter ind. Denne opmærksomhed kan nemlig være medvirkende til at afmystificere angsten. Derudover kan en indføring i angstens biologiske forklaringer være til gavn for den unge, fordi det kan være med til at kaste lys over, ”hvorfor jeg reagerer, som jeg gør” og lære den unge, at angsten ikke er farlig.

Denne form for psykoedukation bruges ofte inden for den kognitive adfærdsterapi, hvor vekselvirkningen mellem terapeutens arbejde og klientens egen forståelse skaber gode resultater. At kende til angstens væsen behøver ikke kun at være et effektivt redskab i terapien. Det kan med stor fordel anvendes af fagprofessionelle som undervisere, mentorer og vejledere, som har med elever og studerende at gøre, da det er med til at skabe et fælles sprog at behandle eksamensangsten med.

Præstation og fremtid

Desværre er der rigtig mange unge i dag, der lider af eksamensangst. En af årsagerne kan være, at de er vokset op i et præstationssamfund, hvor de oplever det som noget nær livsnødvendigt for deres fremtid at få den bedste karakter, så de kan blive optaget på deres ’drømmeuddannelse’ og sikre deres fremtid. Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen kalder nutidens unge for Generation Fremtidsplan, og det udtryk spejler måske meget godt den tyngde, som præger ungdomslivet i dag.

Referencer:

Klindt Bohni, Malene (2018): Støt unge med angst – en guide til forældre og fagprofessionelle. Straarup & Co

Rasmussen, Tina (2018): Generation Fremtidsplan. Gymnasieskolen

Se også relevante arrangementer:

pige med eksamensangst sidder i vinduet med bog

Læs mere om kurset her

pige kigger ud af vinduet

Læs mere om kurset her