Temaer

Depression

Depressionslidelsen inddeles i tre forskellige grader, mild, moderat og svær depression. 

Fælles for de forskellige grader af depression er, at den, der oplever at være depressiv, er tynget af mindst to ud af følgende tre kernesymptomer i mere end to uger:

  • Træthed.
  • Mangel på initiativ.

Derudover kan følgende ledsagersymptomer forekomme:

  • Nedsat selvtillid og selvfølelse.
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse.
  • Tanker om død og selvmord.
  • Besvær med koncentration og hukommelse.
  • Rastløshed eller hæmning.
  • Søvnforstyrrelser.
  • Psykotiske symptomer.

De psykotiske symptomer ses primært ved svære depressioner, hvor der kan optræde vrangforestillinger hos den depressionsramte. Den svære depression kan også optræde i kombination med mani, som er det, der i dag kaldes en bipolar lidelse, hvor der er tale om to yderpunkter i stemningslejet, som der veksles imellem.

Kemiske forandringer

Depression kan i nogle tilfælde være udløst af en posttraumatisk belastningsreaktion, men er lige så ofte et resultat af kemiske forandringer i hjernen. Depressionslidelsen påvirkes endvidere af vores psykiske sårbarhed. Der er mange kognitive vanskeligheder forbundet med det at have en depression. Det bliver eksempelvis sværere at holde koncentrationen, og man kan blive udfordret på sin hukommelse.

Bipolar lidelse

Som sagt adskiller bipolar lidelse sig fra almen depression ved, at den er en kombination af depressive og maniske perioder. Det karakteristiske ved en bipolar lidelse er, at humøret svinger mellem to yderpunkter. Derfor er lidelsen også tidligere blevet kaldt en cyklisk sindssygdom. Det kan gøre det meget svært for de pårørende at forholde sig til sygdommen – og skille den bipolares personlighed og psykiske lidelse fra hinanden. Hvis manierne er kortvarige og mindre voldsomme end ved den bipolare lidelse, taler man om hypomanier.

Derudover er det også et velkendt mønster, at jo flere depressive og maniske episoder en person har, jo kortere tid bliver der ofte imellem. Vil du vide mere om bipolar lidelse, kan du lytte til psykiater Maj Vinbergs portræt af sygdommen i programmet 24 spørgsmål til professoren – Mellem himmel og helved fra Radio 24/7 (link).  

Behandling

Depression ligger på WHO’s liste over de mest byrdefulde ikke-dødelige sygdomme i verden. Derfor er det vigtigt at opsøge hjælp, hvis man selv – eller ens nærmeste – har mistanke om, at man lider af depression. For børn og unge er der mulighed for at opsøge en skolepsykolog eller studievejleder, som vil kunne hjælpe én videre. Endelig kan ens egen læge også være med til at stille den rigtige diagnose.

I behandlingen af mild til moderat depression er kognitiv og interpersonel terapi virkningsfulde metoder. Er man ramt af svær depression, vil man ofte kombinere terapien med behandling med antidepressiv medicin. Endelig inddrages psykoedukation ofte som en del af behandlingen – også i forbindelse med bipolar lidelse. Psykoedukation går ud på, at den depressionsramte får kendskab til sin egen sygdom, symptomer og varighed. Det hjælper den syge til – i samarbejde med behandleren – at arbejde henimod at få det bedre og i mange tilfælde at slippe depressionen helt.

Det vigtigste i behandlingen – både i forhold til depression og bipolar lidelse – er at finde et passende funktionsniveau i samarbejde med den unge, som gør sygdommen tålelig, og generelt forsøge at nedbringe risikobetonet adfærd.

Har man først haft en depression, er der en risiko for, at sygdommen vender tilbage. Risikoen er dog størst op til et halvt år efter, at man er erklæret rask.

Fakta

Depression vil ramme cirka 15 % af verdens befolkning igennem deres levetid.

Blandt unge er der dobbelt så mange piger som drenge, der får diagnosen depression.

Bipolar lidelse rammer 1-3 % af befolkningen.

Mellem 10 og 20 % af personer diagnosticeret med bipolar lidelse ender med at begå selvmord.

Se også relevante arrangementer:

pige i skov kigger frem

Læs mere om kurset her

converse sko ved asfalt

Læs mere om uddannelsen her