Temaer

Den motiverende samtale

Denne evidensbaserede samtaleform er en internationalt anerkendt metode, som bruges af blandt andet undervisere, vejledere, psykologer, socialrådgivere og misbrugskonsulenter. Metoden orienterer sig mod en positiv livsforandring hos den unge. I den forbindelse vil der ofte være fokus på at styrke den unges indre motivation, blandt andet ved at komme i berøring med den unges værdier. Antagelsen er, at drivkraften til forandring kan findes i værdierne.

Endvidere rettes der i samtalen opmærksomhed mod den unges ressourcer, hvilket afstedkommer en fælles rettethed mod potentielle løsninger. Som metode er den motiverende samtale oplagt at gøre brug af i forbindelse med unge, der har problemer med misbrug, højt skolefravær eller kæmper med at fastholde og færddiggøre deres uddannelse.

Den samarbejdende relation

Samtalen aktiverer den unges egen opfattelse af situationen og er med til at generere et ansvar hos den unge, så den unge selv kan handle på sine mål. Dialogen er båret af empati, og at man lader den unge selv svare på spørgsmålene. Med et populært udtryk kaldes dette også ’at modstå ordnerrefleksen’, og i stedet lade den unge selv være med til at afklare, hvad der er på færde. Når den unge behandles som en medspiller, der selv ligger inde med nøglen til at optimere sin situation, er der dannet grobund for at skabe forandring.

Spørge- og lytteteknikker

I den motiverende samtale anvendes en række forskellige spørge- og lytteteknikker. Disse kan samles i følgende fire kategorier:

  • Åbne spørgsmål.
  • Bekræftende udsagn.
  • Reflektioner.
  • Opsummering.

De åbne spørgsmål er med til at understøtte ideen om, at det er den unge selv, der sidder inde med svaret. I det åbne spørgsmål ligger ikke skjulte antagelser omkring situationen, men giver den unge mulighed for at belyse situationen fra sit eget perspektiv. Et eksempel kunne være: ”Du har en høj fraværsprocent. Hvad tror du, det kan hænge sammen med?”. Modeksemplet er en indbygget antagelse, som ”tror du, det er, fordi du ikke får lavet dine lektier?”. Det åbne spørgsmål har altså til hensigt at pille motivatorens ræsonnement ud af ligningen og give plads til den unges egen fortolkning og oplevelse.

De bekræftende udsagn er med til at få den unge til at føle sig hørt og mødt i samtalen. De optræder ofte i forbindelse med den unges svar på et åbent spørgsmål. I spejlingen af den unge kan motivator ofte knytte refleksioner, som viser, at hun er empatisk lyttende. Motivatoren har ansvaret for at samle brudstykkerne til en genfortælling, som kan bruges i forhold til at sige noget om, hvor den unge er, og hvor den unge gerne vil hen. Opsummeringen er altså med til at pege på forandringen.

Referencer:
Rosdahl, Gregers. Cand. mag. i filosofi.: Introduktion til Den Motiverende Samtale

Se også relevante arrangementer:

skakbrikker bliver låst op

Læs mere om kurset her