Temaer

Børns sprog og skriftsprog

Af dagtilbudloven fremgår det, at dagtilbud skal samarbejde med forældre og skole om at sikre en god overgang til skolen og understøtte børnenes kompetencer og lyst til at lære. I 2004 blev seks læreplanstemaer tilføjet til dagtilbudsloven, hvoraf et af dem var temaet Kommunikation og sprog. Dette tema udspringer af ambitionen om at styrke børns sproglige udvikling fra en tidlig alder. Dette skal ske via et systematisk og reflekteret arbejde med det enkelte barns sprog og skriftsprog.

Arbejdet med børns sproglige udvikling står centralt, allerede når barnet er i dagtilbud, fordi vi ved, at evnen til at læse, skrive og kommunikere er en ’adgangsbillet’ til uddannelsessystemet. Derfor kan den sproglige udvikling også få afgørende indflydelse på barnets trivsel. 

Tidligt sprog og skriftsprog
Inden for børnesprogsforskningen anvender man begrebet literacy som en samlebetegnelse for barnets skriftsproglige kompetencer. Hos Nationalt Videncenter for Læsning defineres literacybegrebet som kompetencer til at afkode eksempelvis bogstaver, tal og billeder – det der med et fagbegreb kaldes tegn. Forsker i global literacy og uddannelse, Marie Clay, introducerede i 1966 teorien emergent literacy – på dansk gryende literacy – som antog, at børns viden om og arbejde med deres sproglige kompetencer starter, før barnet kommer i skole og er i konstant udvikling. Clays teori har lagt grunden til det omfattende arbejde, som vi ser i dag, med at skabe rammerne for, at børn har mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer på et tidligt tidspunkt.

I literacy-forskningen er der tilsyneladende lagt en del vægt på skriftsproget. Derfor kan man med fordel italesætte den samlede sproglige og skriftsproglige udvikling som barnets kommunikative kompetencer. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at sprog og skriftsprog også er med til at stimulere hinanden – og begge ’sprog’ skal derfor stimuleres og udvikles.

Hvordan kan man udvikle barnets sprog?
Barnets sproglige forståelse kan udvikles i mange forskellige slags skriftsprogssituationer, og det er væsentligt at holde sig for øje, at dette både sker i interaktion med børn og voksne. De skriftsproglige møder er vigtige, fordi det er her, at barnet har mulighed for at få de stimuli, der igangsætter den sproglige udvikling.

Aktiviteter, der stimulerer barnets sprog og skriftsprog, kan eksempelvis være legeskrivning, dialogisk læsning, tegneaktiviteter og it-aktiviteter, som integreres i børnenes hverdag. Selvom dagtilbuddene er underlagt det omtalte læreplanstema Kommunikation og sprog, er det vigtigt, at man i dette miljø ikke overtager skolens mål og metoder. Skriftsprogsmøderne skal stadig foregå i et legende læringsmiljø, der via meningsfulde aktiviteter i sociokulturelle kontekster er med til at skabe motivation for sproglig udvikling. 

 

Referencer:
Jensen, Anders Skriver. Ph.d. adjunkt. Tidlig literacy: Barnets spirende skriftsprog i dagtilbud og skole 

Markussen-Brown, Justin (2019) : Barnets Sprogtilegnelse og pædagogisk praksis – en introduktion. Straarup & Co

Se også relevante arrangementer:

to børn sidder med en bog

Læs mere om uddannelsen her