Temaer

Angst 

Når kroppen slår falsk alarm

De kropslige reaktioner, der går i gang i vores krop, når vi bliver bange, er hverken unormale eller farlige. De har tjent mennesket som værdifuld overlevelsesmekanisme, når det gennem sin lange historie er blevet udsat for farer.

Ser vi eksempelvis en løve, er det en god ting, at vores krop gør sig klar til enten at kæmpe eller flygte. For at mønstre størst mulig energi og udholdenhed i en sådan situation, sættes følgende kropslige reaktioner i gang:

  • Udsendelse af stresshormonerne noradrenalin og adrenalin.
  • Hurtig vejrtræning, som kan medføre åndenød, hyperventilation og svimmelhed.
  • Øget puls og blodcirkulation.
  • Muskelspændinger som kan føre til øget tissetrang.
  • Nedsat fordøjelsesevne og mundtørhed.
  • Svedeture, fordi kroppen producerer ekstra varme.

Hvis man oplever, at den slags kropslige reaktioner går i gang uden en egentlig grund, eller optræder som overdrevne i forhold til selve situationen, så kan der være tale om angst. Det kan få alvorlige konsekvenser for hverdagen og livskvaliteten, når kroppen på den måde slår falsk alarm. 

Angst som diagnose

Angst har ikke altid været anerkendt som en egentlig diagnose. Indtil 1980 snakkede man om neuroser, som er det begreb, der kommer tættest på det, vi i dag kender som egentlige angstlidelser. Heldigvis er opfattelsen af angstlidelser – også blandt børn og unge – blevet mere nuanceret og har vundet større indpas inden for studier af menneskets psyke.

Angst kommer i mange former og kan både være udløst af bestemte situationer, som f.eks. ved en fobi, eller den kan være mere generel og hele tiden være tilstede i større eller mindre grad. Fælles for de forskellige typer angst er, at de kommer til udtryk som et komplekst samspil mellem tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd.

Udover de kropslige reaktioner er katastrofetanker også et kendt træk ved angstlidelser. At have katastrofetanker kan føles som et kontroltab og fører ofte til en forværring af de øvrige angstsymptomer. Har man først oplevet at være angst, så kan man risikere at opleve forventningsangst, som paradoksalt nok skaber angst for angsten selv. Derfor er det vigtigt at kende til symptomer for de forskellige angstlidelser og få professionel hjælp til at håndtere angsten.  

Unge med angst

De seneste år er andelen af danske børn og unge, der diagnosticeres med angst eller depression, tredoblet. Denne forøgelse hænger blandt andet sammen med, at unge i dag på mange måder vokser op i et præstationssamfund – ikke mindst på sociale medier, hvor de eksponeres for nulfejlskultur og perfekthed, og det sætter høje krav og forventninger til dem selv. En del unge udvikler også eksamensangst som følge af det pres, de møder udefra om at få gode karakterer, så de kan komme ind på deres ’drømmeuddannelse’.

Angst kan påvirke livskvaliteten i negativ retning, fordi den angstramte ofte vil udvikle en undgåelses- og sikkerhedsadfærd, der opleves som tryghedsskabende. Undgåelsesadfærd kommer til udtryk ved, at den unge undgår situationer, hvor angsten trigges. Sikkerhedsadfærden viser sig derimod, når man befinder sig i en situation, der udløser angsten, og den unge derfor medbringer et bestemt objekt eller foretager en bestemt handling i situationen. I behandlingen af angst har kognitiv adfærdsterapi vist sig at være den mest effektive metode, og metoden kan i svære tilfælde kombineres med medicinsk behandling.  

Mange børn og unge skjuler angsten – bevidst eller ubevidst – fordi de tror, at der er noget galt med dem og deres tanker. Derfor er det vigtigt, at fagpersoner omkring den unge sætter sig ind i angstens væsen samt de klassiske symptomer. Så har man bedre mulighed for at spotte en ung, der lider af – eventuelt påbegyndende – angst. 

Fakta 

Der findes mange forskellige angstlidelser. Hos børn og unge er de hyppigste:

  • Social angst.
  • Generaliseret angst.
  • Enkeltfobi, fx eksamensangst

Se også relevante arrangementer:

pige med eksamensangst sidder i vinduet med bog

Læs mere om kurset her

pige kigger ud af vinduet

Læs mere om kurset her