fbpx

Som kognitiv vejleder skal man modstå ‘ordner-refleksen’

Som vejleder skal du ikke være ekspert på, hvad der er bedst for den unge. Du skal forholde dig undersøgende og dermed støtte i den ønskede forandring

I efteråret 2021 starter en ny årgang på Generators uddannelse til Kognitiv vejleder, som – med udgangspunkt i den kognitive metode – klæder fagprofessionelle på til at arbejde med sårbare unge og hjælpe de unge med at skabe positive livsforandringer, så de kan gennemføre deres uddannelse.

Det er privatpraktiserende psykolog, og specialist i angst og OCD, Malene Klindt Bohni, som underviser på Kognitiv vejleder-uddannelsen. Det har hun gjort siden 2014, hvilket har skærpet hendes forståelse for de problemstillinger, som de fagprofessionelle står med i praksis.

»Når man arbejder med unge, der på den ene eller anden måde har det svært, kan man nemt blive ramt af ’ordner-refleksen’, altså en trang til at give den unge en masse velmenende råd og vejledning om, hvad der ville være godt at gøre for at få det bedre, men det har sjældent god effekt,« forklarer Malene Klindt Bohni og fortsætter:

»Din rolle som kognitiv vejleder er ikke at være ekspert på, hvad der er bedst for den unge, men at hjælpe den unge med at forholde sig undersøgende til, hvad der er med til at vedligeholde hans problem og støtte ham i at finde en måde at få ændret årsagerne til vedligeholdelsen på,« fortæller Malene Klindt Bohni.

 

Malene
Malene Klindt Bohni
Psykolog og underviser på Kognitiv vejleder-uddannelsen

Artiklen er oprindelig udgivet i fagmagasinet Vejlederen. 

Se artiklen her. 

Skærmbillede 2021-05-31 kl. 15.55.44

 

At gå kognitivt til værks

Kognitiv vejleder-uddannelse er funderet i den kognitive adfærdsterapi og bygger på ideen om at uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre kan ændres – dog altid med udgangspunkt i den unge.

»Ingen problemer passer ind i veldefinerede kasser, og det gør mennesker bestemt heller ikke, så vejledningsarbejdet tager altid udgangspunkt i, hvad der spiller ind i forhold til den enkelte unges problemer og sårbarheder,« understreger Malene Klindt Bohni.

Formålet med uddannelsen er at klæde de fagprofessionelle på til at indgå i samtale med og støtte særligt sårbare unge, som er i mistrivsel og eksempelvis har svært ved at gennemføre deres uddannelse.

Det er ikke en forudsætning, at man har arbejdet en masse med sig selv som kognitiv vejleder, men ifølge Malene Klindt Bohni kan det være en fordel at have en god indsigt i, hvad man selv ’har med sig’, så man løbende kan reflektere over sin egen rolle og stil i samtalerne med de unge.

Såvel unge, der overordnet set er velfungerende med god opvækst og godt netværk, og unge, med mere grundlæggende udfordringer i bagagen, kan blive ramt af mistrivsel. Og den mistrivsel kan komme til udtryk på et utal af forskellige måder og gøre dem sårbare"

»Når du får det ind under huden, så bliver det en helt ny måde at tænke og leve på, så den dag i dag foregår det hele mere eller mindre ubevidst."

 Unge i mistrivsel

Alle unge kan i princippet blive ramt af mistrivsel og dermed stå i en sårbar periode i deres liv. 

»Såvel unge, der overordnet set er velfungerende med god opvækst og godt netværk, og unge, med mere grundlæggende udfordringer i bagagen, kan blive ramt af mistrivsel. Og den mistrivsel kan komme til udtryk på et utal af forskellige måder og gøre dem sårbare,« uddyber Malene Klindt Bohni.

Nogle af de måder, mistrivslen kan komme til udtryk på, er frafald på uddannelse, stress, selvskadende adfærd, søvnproblemer, depressiv adfærd og angst. Netop angst har fyldt meget i 25-årige Rasmus Bjerregaards liv. Han er en af de unge, som Malene Klindt Bohni har haft i terapi, og som har kæmpet med svær angst og OCD, siden han var 10 år. I terapien har de arbejdet med at udfordre angsten, hvilket Rasmus Bjerregaard beskriver som en grænseoverskridende proces.

»I korte træk handler det jo om at gøre præcis det, som du frygter at gøre. Dette gøres for at bevise over for dig selv, at det er en ubegrundet frygt. Har du højdeskræk, jamen så skal du jo med mange små skridt ende ud med at stå ved rækværket i Rundetårn og nyde udsigten,« forklarer Rasmus Bjerregaard.

 

 

 

Redskaber til at takle angsten

En af de katastrofetanker, som havde bidt sig fast hos Rasmus Bjerregaard, var angsten for at blive ryger og dø af en lungesygdom. Angsten sad som en djævel på skulderen og ville gerne have Rasmus til at løbe skrigende bort, når nogen tændte en cigaret. I terapien lærte han, at angsten var irrationel. En dag spurgte han en kollega i den tømrervirksomhed, hvor han var i praktik, om han måtte holde hans cigaret. Han sad bare med den i hånden uden at gøre mere. 

»Jeg beviste over for mig selv, at jeg ikke blev ryger, bare fordi jeg var sammen med én der røg, eller hvis jeg selv sad med en cigaret i hånden. Effekten kom meget hurtigt, og der gik ikke længe, før angsten var væk.« I dag er Rasmus Bjerregaard i gang med at uddanne sig til tømrer og har fået mere hånd om sine psykiske udfordringer. Han oplever dog stadig, at angsten rammer ham og bruger derfor de redskaber, som han lærte i terapien, dagligt. 

»Når du får det ind under huden, så bliver det en helt ny måde at tænke og leve på, så den dag i dag foregår det hele mere eller mindre ubevidst. Jeg er ikke fri for angst og OCD, og det bliver jeg heller aldrig, men takket være de redskaber, jeg har lært af Malene, så når det aldrig at blive til et stort problem, for jeg ved, hvordan jeg skal takle det,« afrunder Rasmus Bjerregaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *