Underviser-portræt: Grethe Lindbjerg
MEST POPULÆRE KURSER

Fyn
Med KRAP som pædagogisk tilgang lærer du at arbejde anerkendende, ressourcefokuseret og kognitivt. På kurset vil du få metoder og redskaber, som du kan bruge direkte i dit arbejde med unge, som er udfordret – psykisk, fysisk, kognitivt, emotionelt eller socialt.
Udbytte
Du får
- Viden om KRAP generelt, om hvordan KRAP er opstået, og hvad man bruger KRAP til.
- En forståelse for KRAP som en professionel platform i arbejdet med udfordrede unge.
- En introduktion til de mest velkendte KRAP-skemaer med særlig fokus på at arbejde ud fra søjlemodellen
- Træning i at anvende udvalgte metoder direkte i arbejdet med den unge – eller i fx faglig sparring og dokumentation.
- Indsigt i, hvordan man kan koble KRAP med andre metoder og tilgange og viden om, hvordan I får KRAP implementeret på din arbejdsplads.

Fyn
Med grundlæggende viden og øvelser om relationsarbejde og samtaleteknikker lærer du at skabe coachende samtaler med unge, som støtter dem i at træffe og fastholde kvalificerede valg, både generelt i ungdomslivet og i forhold til uddannelse og job. Kursets samtalemetoder og øvelser træner kognitiv, relationel og omsorgsfuld tænkning.
Udbytte
- Du får grundlæggende viden, der styrker din forståelse af unge mennesker. Herunder biografisk udvikling, kognitiv udvikling, identitetsdannelse samt ydre påvirkninger fra skole og samfund.
- Du bliver bevidst om, hvordan du kan skabe gode rammer for coachende samtaler med unge. Herunder relevante overvejelser til brug før, under og efter samtalen.
- Kurset giver dig input til arbejdet med relationer og relationsopbygning som et vigtigt udgangspunkt for samtaler med unge.
- Kurset giver dig træning i empatisk, lyttende, ikkedømmende, reflekterende og ærlig kommunikation – både verbal og nonverbal kommunikation.
- Kurset giver dig inspiration til dine samtaler med unge, der er tavse, frustrerede, opgivende og med unge, der bekymrer sig eller overanalyserer.
- Du afprøver og lærer at afvikle forskellige coachingøvelser og tankehåndteringsøvelser. Øvelser der fx styrker unges selvforståelse, beslutningstagning og håndtering af udfordringer.

Fyn
Fagprofessionelle og andre, der står omkring en ung med OCD, bliver nemt fangt ind af mekanismerne bag og bliver en del af det system, der vedligeholdeer lidelsen. På kurset bliver du klogere på dette system, og hvad der vedligeholder OCD’en, og du bliver klædt på til at støtte den unge OCD-ramte.
Udbytte
- Du får grundlæggende viden om OCD og de forskellige symptomer på OCD, så du bliver bedre til at spotte tegnene.
- Du får viden om årsagerne til OCD, og hvad der vedligeholder den.
- Du får kendskab til de behandlingsmetoder, der er effektive i behandlingen af OCD.
- Du lærer, hvad du som fagprofessionel kan gøre, og hvad du helst ikke skal gøre.

Fyn
Kursus om angst, der giver kompetencer til at tage unge med angstsymptomer i hånden og udfordre deres hverdagsangst. Med afsæt i den kognitive teori, kigges der blandt andet på katastrofetanker, undgåelses- og sikkerhedsadfærd og hvordan man anvender spørgeteknikker, der støtter den angstramte.
Udbytte
- Du får et grundigt kendskab til de mest udbredte former for angst blandt unge.
- Du får indsigt i, hvordan angst opstår, og hvad der vedligeholder den.
- Du får kendskab til centrale begreber i kognitiv behandling af angst, herunder hvordan man kan udfordre negative og bekymrende tanker.
- Du får kendskab til eksponering og adfærdseksperimenter.
- Du lærer, hvordan du opdager angsten, og hvordan du bedst støtter den angstramte.
- Du får afprøvet alle de metodiske færdigheder, redskaber og teknikker i praksis, som du præsenteres for.