Man kan ikke ’ordne’ en person, der har det skidt

shutterstock_435538969

Sådan formulerer Malene Klindt Bohni, psykolog og underviser på kognitiv vejleder-uddannelsen, én af de grundlæggende indsigter, man får med sig på kurset. Formuleringen skal ikke forstås sådan, at der så ikke er noget at gøre, men snarere at ambitionen skal være at støtte de unge, der har det skidt, i at finde deres vej mod at få det bedre.

”Med de rette redskaber kan vi støtte de unge i selv at tage nogle skridt henimod at få det bedre. Det, vi tænker og gør, påvirker i den grad, hvordan vi har det. På kurset lærer deltagerne, at man kan arbejde med at ændre, hvad man tænker og gør og ad den vej få det bedre,” fortæller Malene Klindt Bohni.

Uddannelsen som kognitiv vejleder udspringer af den kognitive adfærdsterapi, som netop beskæftiger sig med vores tanker og adfærd. Den kognitive metode går ud på at støtte unge mennesker i at få øje på og arbejde med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, og Malene Klindt Bohni giver her eksempler på, hvordan man kan arbejde med de forskellige dele af psyken:

”Inden for den kognitive metode er der dels metoder, hvor man arbejder med tankerne, og dels metoder, hvor man arbejder med adfærden. En af de vigtigste kognitive metoder er det, man kalder kognitiv omstrukturering, hvor man lærer at forholde sig til sine tanker på en undersøgende måde og ændrer uhensigtsmæssige eller urealistiske tanker til mere realistiske og hjælpsomme tanker. Adfærdsmetoderne går ud på, ofte gradvist, at ændre den adfærd, der er med til at vedligeholde ens problemer. Eksempelvis at ændre uhensigtsmæssig adfærd i konflikter, gradvist at øve sig i at komme i de situationer, der udløser ens angst – det kaldes eksponering – og ved selvskade at omdirigere impulsen til at skade sig selv til en anden adfærd.”

Konkrete redskaber

På uddannelsen til kognitiv vejleder får man som kursist lov at prøve kræfter med det redskab fra den kognitive metode, der kaldes Den kognitive diamant:

Den kognitive diamant

Før man kan ændre på tanker eller adfærd, er man nødt til at få et overblik over den problemstilling, som den unge gerne vil have hjælp til at fokusere på. Her kan den kognitive diamant være med til at afdække, hvordan den unge reagerer på problemstillingen med krop og tanker. 

I oktober 2019 startede et nyt hold op på Malene Klindt Bohnis Kognitiv vejleder-uddannelse, som har haft stor tilslutning.

Måske skyldes det, at den kognitive tilgang har mange anvendelsesmuligheder, samt at den tager udgangspunkt i det individuelle perspektiv og derfor beskæftiger sig med den enkeltes kognitive struktur og tænkning. Generator genudbyder Kognitiv vejleder-uddannelsen igen med start i oktober 2020, og du kan allerede nu sikre dig en plads.

Læs mere: Kognitiv vejleder-uddannelse

Rollen som kognitiv vejleder

Den kognitive metode, som uddannelsen bygger på, er en interventionsmetode. Det betyder, at den retter sig mod at ændre noget. Som kognitiv vejleder støtter man den unge i at få det bedre fremfor en mere løs støttende snak eller fokus på, hvorfor den unge har det skidt.

”Man er støttende og ’på den unges side’ uden at være bedrevidende eller ekspert på, hvad der er godt eller dårligt for den unge. Derimod støtter man den unge i selv at finde frem til netop dét ud fra en konkret forståelsesramme, der kan hjælpe med at skabe overblik over den enkeltes problemstillinger samt konkrete metoder til at udfordre disse problemstillinger,” forklarer Malene Klindt Bohni.

Som lærer, vejleder eller mentor skal man ikke behandle unge. Men på uddannelsen bliver man klædt på til bedre at støtte unge, der mistrives i større eller mindre grad. Der er fokus på redskaber, der hjælper til at strukturere samtaler med unge, og metoder, der støtter den unge i at foretage positive livsforandringer med udgangspunkt i sig selv. 

Fra teori til praksis

Uddannelsen til kognitiv vejleder udmærker sig ved, at undervisningen er nem at omsætte til hverdagspraksis. Helle Jægergaard Lauritsen, som er trivselsvejleder på en erhvervsskole og et gymnasie, er glad for det engagement, der lægges for dagen i uddannelsens undervisning og undervisningsmateriale. Både undervisning og materiale er nemt at bruge i det daglige:

”Undervisningsmaterialet er godt også som opslagsmateriale, hvis man skulle blive lidt ’rusten’ i nogle af skemaerne eksempelvis, fordi de ikke bruges så ofte.” 

Malenes undervisning er ikke mindre end verdensklasse. Malene er et yderst empatisk menneske og en fantastisk formidler, fagligheden er helt i top og undervisningsmaterialet i særklasse – suverænt godt.

Helle Jægergaard Lauritsen, trivselsvejleder

I sit arbejde beskæftiger Helle Jægergaard Lauritsen sig med elevernes generelle trivsel, og her oplever hun, at den kognitive vejledning er et væsentligt aktiv. Hun anvender blandt andet den kognitive diamant, den motiverende samtale og den anerkendende tilgang for at sikre, at vejledningen tager udgangspunkt i elevens egne holdninger og ønsker for fremtiden.

”Jeg hjælper eleven med at udforske hans eget syn på sine vanskeligheder og udforske de gode og dårlige sider ved det, han gør nu, i forhold til de ønsker han har. Med den anerkendende tilgang samarbejder vi om at finde elevens indre motivation for forandring,” fortæller Helle Jægergaard afrundende. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *