Problemtyper

Andre diagnoser

ADHD – eller bare ADD

De berømte bogstaver står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og betyder, at man har problemer med at holde fokus, at man er impulsiv og har et højt aktivitetsniveau. Der er forskellige typer af lidelsen:

  • Den kombinerede type, hvor der er forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol.
  • ADD, også kaldet ’den stille ADHD’, hvor der overvejende er forstyrrelse af opmærksomheden.
  • ADHD med overvejende forstyrrelse af aktivitet og impulsivitet.

Fælles for disse forstyrrelser er, at de gør det svært at regulere adfærden, og det kan være en belastning ikke kun for den diagnosticerede, men også for hans eller hendes omgivelser. Man mener, at lidelsen skyldes biologiske forstyrrelser i de dele af hjernen, der har med netop vores opmærksomhed, impulser og motorik at gøre.

Symptomer og adfærd

Ifølge ADHD-foreningen er der mange forskellige symptomer, som kan knytte sig til en ADHD-lidelse.

Personer med ADHD oplever opmærksomhedsvanskeligheder og er ofte udfordrede på deres koncentration. Det er ikke altid, at de hører eller opfatter, hvad der bliver sagt. Hos børn kan man fejlagtigt tro, at det handler om ’selektiv hørelse’, men i denne sammenhæng har det at gøre med det udbredte koncentrationsbesvær. Derudover har den ADHD-ramte ofte svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter og kan blive opfattet som glemsom.

Hyperaktiviteten kommer til udtryk som en motorisk uro og trangen til hele tiden at skifte stilling. Derudover er det et kendetegn, at den ADHD-ramte virker ’hyper’ og kan have tendens til at snakke meget.

I forhold til impulsivitet kan lidelsen komme til udtryk ved, at der svares, inden den anden har snakket færdig, og at personen med ADHD har tendens til at afbryde tale eller aktivitet.

Støt en ung med ADHD eller ADD

Selvom hyperaktiviteten er fraværende i ADD-diagnosen, minder behandlingen for de to diagnoser meget om hinanden. Behandlingen tilrettelægges efter, hvor meget den unge er påvirket af lidelsen i hverdagen, og om der optræder andre psykiske lidelser på samme tid.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektivt i behandlingen af ADHD og ADD. Her udstyrer man den unge med konkrete værktøjer, som kan anvendes i hverdagen og medvirke til at gøre det lettere at leve med den psykiske lidelse. Værktøjerne retter sig både mod tanker og adfærd. I kombination med psykoedukation kan man hjælpe den unge til selv at blive mere opmærksom på, hvad lidelsen indebærer af symptomer, og hvilken betydning det har for ens adfærd.

Ofte vil den kognitive terapi dog fungere godt i samspil med medicinsk behandling. Medicinen er med til at holde den diagnosticerede fokuseret på en respektiv opgave og kan gøre det nemmere for ham eller hende at skabe struktur i hverdagen.

En nyere behandlingsmetode inden for ADHD-behandlingen kaldes neuro- eller biofeedback. Her træner man hjernens evne til at kontrollere sig selv, og målet er, at den diagnosticerede får lettere ved følelseshåndtering, nemmere ved at holde opmærksomheden samt kontrollere sine impulser.

Faktaboks

  • 2-3 % af danske skolebørn er diagnosticeret med ADHD.
  • 70-80 % af børn og unge med ADHD har en ledsagende sygdom.
  • 25 % af danske børn, der diagnosticeres i børne- og ungdomspsykiatrien, får en ADHD-diagnose.

OCD

OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder og er en bestemt angstlidelse, som karakteres ved gentagende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Det er vigtigt at forstå, at OCD ikke er en sindslidelse, som OCD-foreningen også fastlår:

”Såvel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp.”

Her kan den kognitive adfærdsterapi gøre en stor forskel, fordi der inden for denne terapiform er mulighed for at arbejde med den OCD-ramtes adfærdsmønstre. Behandling med antidepressiv medicin har også vist sig at have en god effekt.

Symptomer og adfærd

Et af de mest iøjenfaldende symptomer på OCD er behovet for at ’tjekke’ en bestemt genstand eller tilstand mange gange, for at sikre sig at tingene er, som de skal være. Den OCD-ramte er styret af sine tanker omkring, hvad der kan ske, hvis ikke der er tjekket tilstrækkeligt op på tingene.

Ritualiseret adfærd er ikke unormalt, men er ifølge psykolog Malene Klindt Bohni ”en del af mange børns normale udvikling”. Der er først tale om OCD, når tvangstankerne eller tvangshandlingerne bliver belastende for personen. 

Nogle OCD-ramte har kun tvangstankerne, mens andre udelukkende er styret af tvangshandlingerne, men lidelsen ses ofte som en kombination af de to. Tvangstankerne er ofte centreret om, at der kunne ske noget forfærdeligt med familien eller andre, som står den OCD-ramte nær. På den måde ligner tankerne de katastrofetanker, der ofte optræder i forbindelse med angst. Det, der kendtegner både tvangstanker og tvangshandlinger, er, at de bliver gentaget mange gange og i en eller anden grad besætter den, der rammes af OCD’en.  

Støt unge med OCD

Det er selvfølgelig nemmest at blive opmærksom på eventuel OCD-adfærd, hvis der i den specifikke adfærd optræder tvangshandlinger, for dem kan vi se. Dette betyder, at man som voksen omkring en ung, der måske ’kun’ oplever selve tvangstankerne, må være mere vågen ved eksempelvis at registrere, hvis den unge isolerer sig mere end tidligere eller har svært ved at koncentrere sig. Dette kan selvfølgelig også være tegn på andre former for mistrivsel, men en god indikator er, at den unge udviser tegn på sikkerheds- eller undgåelsesadfærd. Læs mere om de to former for adfærd her.

Faktaboks

OCD …

  • rammer ca. 2 % af befolkningen
  • ansås først i løbet af 1990’erne som en diagnose i dansk psykiatri
  • bryder oftest ud i løbet af ungdommen eller i starten af 20’erne.

Autisme

Når vi i daglig tale anvender ordet autisme, dækker det egentlig over det mere komplekse begreb autismespektrumforstyrrelser. Dette skyldes, at lidelsen kommer til udtryk i mange forskellige grader, og denne anskuelse er netop med til at nuancere forståelsen for diagnosen. Ligger man eksempelvis i den lavere ende af autismespektrummet, kan man være diagnosticeret med Aspergers syndrom, som er den mildeste form for autisme. 

Symptomer og adfærd

Et menneske med autisme er kendetegnet ved følgende karaktræk:

  • Ufordret i det sociale samspil
  • Mangelfulde kommunikationsfærdigheder
  • Stereotyp adfærd.

Har man aspergers syndrom vil det primært være i det sociale samspil, at man er udfordret.

Allerde i barneårene kan man få en mistanke om, at barnet lider af autismespektrumforstyrrelser. Man kan eksempelvis opleve, at barnet i højere grad vil fokusere på detaljen end helheden og har svært ved at aflæse sociale signaler. Denne sociale afkodning kommer ikke af sig selv, men skal tillæres for den, der har autismespektrumforstyrrelser. Børn kan typisk sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser fra 3-årsalderen, men her er barnet med autisme også udfordret. Den stereotype adfærd kommer ofte til udtryk ved, at den, der har den autistiske adfærd, ofte trives bedst med struktur og fast rutiner.

Støt unge med autisme

I ungdommen er der ofte mange valg at tage i forbindelse med fremtiden. Det kan være svært for den unge med autisme at få overblik over, fordi evnen til at tænke i helheder, som beskrevet ovenfor, er underudviklet. Alt afhængig af hvor svækket den unges forestillingsevne er, kræver det mere eller mindre kognitiv støtte, for at den unge kan opleve en selvstændighed og være med til at træffe vigtige livsbeslutninger.  Det kan være svært for unge med autisme at opbygge sociale relationer. At have venner og en kæreste kræver en social forståelse, og derfor kan det være godt, at de voksne omkring den unge sætter sig ind i, hvordan man understøtter den unge i at udvikle det sociale netværk. Derudover er det vigtigt, at de voksne generelt er opmærksomme på situationer, som er særligt sårbare eller udfordrende for den unge med autisme. Sidst men ikke mindst er det værd at nævne, at personer med autisme – også Aspergers syndrom – har en udvidet risiko for at udvikle angst.


Faktaboks

  • 1 % af Danmarks befolkning er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser.
  • Der er flere drenge end piger, der får diagnosen.

Referencer:

https://adhd.dk/om-adhd/

https://adhd.dk/r/wp-content/uploads/sites/2/2014/11/ADHD_i_tal.pdf

https://ocd-foreningen.dk/om-ocd/hvad-er-ocd/

https://altompsykologi.dk/2017/08/ocd/

https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme

Klindt Bohni, Malene: Støt unge med angst. Straarup & Co. 2018

 

Arrangementer om andre diagnoser: