Opsamlingsarbejde ovenpå nedlukning

HviLket opsamlingsarbejde venter fagfolk ovenpå nedlukninger af folkeskolen?

Af Mathias Randel Søndergaard

I takt med coronaens indtog i samfundet, hvor restriktioner på baggrund af nedlukningerne var en fast del af hverdagen, blev unges trivsel fremhævet som en af udfordringerne ved coronahåndteringen. Fænomenet blev døbt corona-generationen og florerede ofte i politiske debatter som et modargument til at lukke skoler og uddannelser ned. Men ofte blev problematikken omkring de unges trivsel kun benævnt kort og beskrevet som et konkret opmærksomhedspunkt, når coronastrategien blev diskuteret.
Pædagoger, lærere og andre faggrupper har et stort arbejde foran sig, nu hvor den ”normale skoledag” er tilbage. Men hvilke konkrete problemer er opstået efter et par år med nedlukninger og hjemmeundervisning? Flere undersøgelser tegner et billede af, at der er en særlig gruppe af unge, som er gledet længere og længere ud i periferien af fællesskabet, hvilket har lagt et pres på de unges trivsel.

 

Den Nationale sundhedsprofil

Såfremt man dykker ned i det kvantitative materiale, der eksisterer på området omkring børn og unges trivsel, så forekommer resultatet af Den nationale trivselsundersøgelse, der foretages årligt, højest overraskende, idet den viser en uændret trivsel blandt elever. Den nationale trivselsmåling bliver foretaget på hver enkelt folkeskole og stiller 20 spørgsmål til elever fra børnehaveklassen til 3. klasse, og 40 spørgsmål til 4.-9. klasses elever vedrørende den individuelle elevs trivsel.

Den nationale trivselsmåling blev søsat for at undersøge og evaluere, hvorvidt folkeskolereformen indfrier sin målsætning om at forbedre elevernes skoletrivsel. Mediernes billede af, hvor skidt det står til, bliver altså manet til jorden, når man nærstuderer den nationale trivselsmåling, hvor såvel faglig samt social trivsel – jævnfør trivselsmålingen – kun er gået 0,1 point (ud af en score på 1-5) tilbage i løbet af de sidste fire år. Resultatet er overraskende, fordi den samlede score for den generelle trivsel er 3,7 i skoleåret 20/21, hvilket er identisk med de fire foregående år. Trivselsmålingens resultater har affødt en kritik af selve undersøgelsen, og den måde den har operationaliseret trivsel på.

Det har blandt andet fået Naja Kinch Sohn, seniorrådgiver ved Red Barnet, til at udtale, at ”… det undrer os, fordi vi oplever, at en del børn har haft det rigtig svært i coronatiden”. Ydermere stiller hun spørgsmålstegn ved den kvantitative metode til at vurdere den aktuelle status på trivsel, idet hun understreger, at tal og målinger ikke må stå alene. Hun fortæller, at ”Det er det pædagogiske arbejde og observationen af, hvad der sker i undervisningen, i frikvartererne og i sfo’en, der giver det bedste billede.” 

Vi oplever, at en del børn har haft det rigtig svært i coronatiden

Naja Kinch Sohn, Red Barnet

Dog eksisterer der kvantitativt datamateriale, der bakker op om Naja Kinch Sohns påstand; at en del børn har det svært, da EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – konkret har undersøgt nedlukningerne og deres indvirkning på forskellige trivselsaspekter. I EVA’s undersøgelser har nedlukningerne været det specifikke fokus, hvorimod den nationale trivselsmåling undersøger mere generelle aspekter.       

EVAs undersøgelser af nødundervisning

I alternative kvantitative undersøgelser, hvor fokus specifikt er nødundervisningens effekt på både trivsel og læringsudbytte, er det et lidt mere broget billede, der tegner sig. EVA har lavet forskellige undersøgelser under den samlede overskrift Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien, som er et både kvantitativt og kvalitativt studie af nedlukningen og dets konsekvenser. Her vurderes det ud fra lærernes perspektiv, at læringsudbyttet generelt var lavere under nedlukninger end i den almindelige undervisning – og i særlig grad for de mindre ressourcestærke elever.

Ydermere vurderer 81 procent af lærerne, at elever fra udsatte hjem har haft et meget eller lidt lavere læringsudbytte i nedlukningsperioden sammenlignet med i den almindelige undervisning. Hvis man ændrer perspektivet til social trivsel, så indikerer studiet, at elever fra de socialt udsatte hjem har været mest påvirkede angående trivsel. Der fremgår eksempler på, hvad det er for nogle situationer, der udspiller sig i hjemmene, som har øget mistrivslen under pandemien. Det beskrives, at elever fra mere kaotiske hjem ofte er blevet bedt om at varetage forskellige pligter, som dermed bliver en hæmsko for elevens sociale liv.

På den måde kan man sige, at familien – groft sagt – udnytter, at der er et sæt ekstra hænder i hjemmet, hvilket tilsidesætter, at eleven varetager sine egne sociale behov. Pligter og opgaver som eleverne ville være fri for på skolen. Dette scenarie, hvor i forvejen udsatte elever glider ud af klassefælleskaber, fordi de i højere grad skal hjælpe i hjemmet, kommer til udtryk på flere niveauer i uddannelsessystemet og fremstår som en af nedlukningernes helt store problematikker vedrørende den sociale trivsel.

Hvad observerer fagfolk angående den sociale trivsel? 

I artiklen Nedlukninger har overladt de unge til en social junglelov, som er udgivet i magasinet Altinget, udtaler professor og forskningsleder for Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, sig på baggrund af alle de fagfolk, hun træffer i sit virke. I artiklen fortæller hun om en historie, som gentager sig på forskellige uddannelsesinstitutioner i det danske samfund under nedlukningerne. Hun beskriver, at der i det sociale aspekt af trivselsspørgsmålet eksisterer et billede af et klasseværelse, hvor elever, der i forvejen indtager en status som populære og socialt velfungerende, bibeholder deres position, da de holder kontakten med deres omgangskreds og tager initiativer til privatarrangementer for udvalgte kammerater. 

DERIMOD ER DER EN GRUPPE ELEVER, DER HAR SKOLEN SOM DERES PRIMÆRE SOCIALE INDHOLD OG OMDREJNINGSPUNKT, HVOR SKOLENS ARRANGEMENTER, INITIATIVER OG KLASSELEDELSE MEDFØRER, AT DE FØLER SIG SOM EN DEL AF ET KONKRET FÆLLESSKAB. ​


Dermed ikke sagt, at denne gruppe ikke mærker konsekvenser af nedlukning, men det er næppe den gruppe, der er hårdest ramt. Derimod er der en gruppe elever, der har skolen som deres primære sociale indhold og omdrejningspunkt, hvor skolens arrangementer, initiativer og klasseledelse medfører, at de føler sig som en del af et konkret fællesskab. Noemi Katznelson beskriver endvidere nedlukningens effekt på en gruppe i udkanten af et klassefællesskab.

Måske er de i starten en del af diverse forskellige sociale arrangementer, men som tiden går ryger de længere og længere ud i periferien af klassefælleskabet. Gruppen er formodentlig næppe den, der i forvejen sprudler af overskud og tager initiativer til private arrangementer, hvilket bliver en massiv stopklods for social aktivitet under en nedlukning. Derudover mangler lærerne ressourcer til fysisk at understøtte og hjælpe de mere udsatte elever og få dem inkluderet i fællesskabet. På baggrund af de forskellige fagfolks beretninger er det Noemi Katznelsons opfattelse, at de, der i forvejen er udsatte, lige stå stille er gledet ud af klassefælleskabet under nedlukningerne. Dermed er det et stort arbejde for uddannelsesinstitutionerne at få den udsatte gruppe genindlemmet og genetableret i klassefællesskabet, da de andre elever måske sideløbende har delt oplevelser og set hinanden privat.

Det kvantitative og kvalitative datamateriale bevidner, at pandemien har haft en effekt både på den faglige og sociale trivsel, og at det særligt er de i forvejen udsatte grupper, der har mistet deres plads i det sociale fællesskab. Det er umiddelbart svært at vurdere omfanget og konsekvenserne for denne udsatte gruppe på lang sigt, men uanset hvad, så står uddannelsesinstitutionerne overfor en stor opgave nu, hvor den normale hverdag er tilbage.

I denne artikel indgår følgende undersøgelser:

Den nationale trivselsmåling: https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevplaner-nationale-test–trivselsmaaling-og-sprogproever/trivselsmaaling

Dea: Grundskolers erfaringer med nødundervisning under covid-19-pandemien:  https://www.eva.dk/grundskole/grundskolers-erfaringer-noedundervisning-under-covid-19-pandemien

Altinget: Professor: Nedlukningerne har overladt de unge til en social junglelov

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/professor-nedlukningerne-har-overladt-de-unge-til-en-social-junglelov

Læs også

Artikler

Hvordan man ikke bør håndtere krænkelser

Denne artikel undersøger forløbet og håndteringen af elevkrænkelser, på Filmhøjskolen ”European Film College” i Ebeltoft, i foråret 2021,  med inputs og feedback fra erhvervspsykolog Ditte

Læs mere »