Med støtte kan unge lære at takle vreden

Vredeshåndtering

I grundskolen er der flere og flere elever, der er udfordrede i forhold til følelseshåndtering, og vrede kan let spænde ben for en elev, der kæmper med at styre den. I dette interview fortæller Helle Overballe Mogensen, hvad forskellen på vrede og problemvrede er, hvordan man kan arbejde med vrede blandt børn og unge, og hvad hele inklusionstanken har haft af indvirkning på arbejdet med elevernes vrede. Som inklusionsvejleder og med 25 års erfaring fra folkeskolen har Helle Overballe Mogensen en bred viden om emnet og en vifte af praksiseksempler at trække på. 

Hvorfor er det vigtigt, at vi arbejder med vredeshåndtering? 

”Da vi ved, at vrede er en hindring for relationer og trivsel, er de vrede unges læring i alvorlig risiko for at blive nedsat. Vreden kan blive en selvforstærkende, negativ cirkel, som medfører nederlagsfølelse og helt eller delvis ekskludering fra fællesskabet. Den unges hjerne kan begynde at se vrede som en relevant adfærd, og det forstærker så risikoen for, at vrede bliver en foretrukken reaktion, selvom den unge godt ved, at vrede og udadreagerende adfærd ikke er socialt acceptabelt. De vrede unge er ofte i større vanskeligheder end de vrede børn og kan tillige straffes i retssystemet. Derfor er det virkelig vigtigt, at alle, der arbejder med unge, kender til fænomenet problemvrede og får adgang til pædagogiske metoder og redskaber, som kan hjælpe den vrede unge videre. De vises sten findes ikke i forhold til problemvrede, men vi kan øve os i at fjerne de største sten i skoen – sammen. Derfor er den vigtigste indsigt, man får fra kurset i vredeshåndtering, hvordan man skaber små, meningsfulde fremskridt i samarbejde med den vrede unge. Kursusdeltagerne vil få handlemuligheder i forhold til vreden og ikke mindst lære om den store betydning, som visualisering af konkrete aftaler har for de unges trivsel.”

Hvad er forskellen på problemvrede og almindelig vrede? 

Vrede er en helt almindelig følelse; en grundfølelse hos mennesket. Vreden har vigtige formål i forhold til vores overlevelse, fx når vi er i fare, som beskyttelse af os selv og vores personlige grænser. Vreden animerer os til at kunne præstere mere, når det er nødvendigt. Vreden er således en vigtig drivkraft – og en del af vores læringsprocesser. Det er altså helt normalt at blive vred, og arbejdet med vredeshåndtering har aldrig til formål at fjerne vreden, men derimod at lære at takle den.

Problemvrede kan have et utal af årsager. Derfor er det også vigtigt at prøve at skelne mellem, hvornår problemvrede er noget, der kan takles i samarbejde med den unge, og hvornår problemvreden er et udtryk for alvorligere tilstande, som kræver behandling. Problemvrede kan nemlig sameksistere med fx tilknytningsforstyrrelse, ADHD, autisme, borderline, PTSD og en eller flere angsttilstande. 

Hvad er de vigtigste erfaringer, du har gjort dig om vredeshåndtering i dit arbejde med emnet?

Den allervigtigste erfaring i mit arbejde med problemvrede er, at den unge har kunnet genfinde sit håb. Tidligere har jeg været med til at udvikle kurset Genstart som følge af at have mødt unge uden håb; når man møder et ungt menneske, som er vredt, lukket i relationen og uden håb for fremtiden, gør det stort indtryk. At sidde og komme med gode råd er her fuldstændig irrelevant og til større skade end gavn.

De vises sten findes ikke i forhold til problemvrede, men vi kan øve os i at fjerne de største sten i skoen – sammen.

Det har den unge nemlig prøvet rigtig mange gange før uden at kunne komme videre. Men når et vredt ungt menneske går fra at være i en afvisende, lukket eller håbløs tilstand til at samarbejde konkret og meningsfyldt om sine udfordringer, er det en helt magisk oplevelse. Jeg har ofte været heldig at få lov til at understøtte denne proces hos et ungt menneske.

Har unge med problemvrede svært ved at styre deres følelser generelt? 

Hvis man vokser op med problemvrede i hverdagen, samtidig med at man kommer i puberteten, er der stor sandsynlighed for, at andre dele af følelsesregistret også bliver påvirket. Derfor vil omgivelserne se et ungt menneske, som både reagerer med vrede, men også med eksempelvis tristhed, håbløshed eller selvdestruktive tanker. Hos elever i grundskolen ser man ofte, at problemvreden er en del af en større udfordring med at takle følelser, måske som reaktion på øgede stressfaktorer. Konsekvenserne af et mere stresset liv kommer an på den unges ressourcer, mestringsevner og mestringsstrategier, personlighed, livsbetingelser og ikke mindst den hjælp, som den unge har mulighed for at få fra omgivelserne. Reaktionerne kan være tilbagetrækning, træthed, fysiske symptomer, angst, perfektionisme, skolefravær, svækket hukommelse og mangel på koncentration samt udadreagerende adfærd.

Hvordan tror du, inklusionstanken har virket ind på de elever, der kæmper med vreden? 

De seneste års besparelser i folkeskolen betyder flere børn i klasserne. Det giver mere larm og støj, hvilket kan udløse stress og med sikkerhed påvirker både unge med og uden diagnoser. Lærere og pædagoger i grundskolen mener samtidig, at inklusion er den største udfordring i hverdagen og den største årsag til stress blandt både børn, unge og voksne. I den forbindelse siger Karen Tilma, som er speciallæge i børnesygedomme, at ”folkeskolereformen og besparelser på skolefronten har medført en voldsom stigning i antallet af stressede børn, der bliver syge af lange skoledage og mangel på formål”. Denne stigning må formodes at fortsætte i flere år fremover, da grundskolen ser flere og flere udfordrede unge, som ikke får tilstrækkelig støtte. Der er således allerede nu et stigende antal børn og unge med fx ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, som udvikler angst, skolevægring og ikke mindst vrede.

Derfor er den vigtigste indsigt, man får fra kurset i vredeshåndtering, hvordan man skaber små, meningsfulde fremskridt i samarbejde med den vrede unge.

Fakta:
  • Statistisk set sidder der mindst én elev i hver eneste skoleklasse i Danmark, som har udfordringer ift. vredeshåndtering.
  • Helle Overballe Mogensen holder kurser for Generator om vredeshåndtering, som handler om at hjælpe unge med at bryde den onde cirkel og forvalte deres temperament på en fornuftig måde.
  • Helle har skrevet flere bøger, der drejer sig om børn og unge med særlige behov. Du kan læse mere om hendes udgivelser på www.helleoverballemogensen.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *