Eksamensangst

I konkurrencesamfundet er der en stigende tendens til, at vi bliver vurderet og får værdi gennem dét, vi præsterer frem for gennem dem, vi er. Uddannelsessystemet repræsenterer om noget dette. Afleveringer, fremlæggelser og eksamener er en vigtig del af de fleste uddannelser, og elevernes indsats bliver konstant målt og vejet.

De fleste er lidt nervøse, når de skal til eksamen, men for nogle elever bliver eksamensangsten så overvældende og belastende, at den er hæmmende for dem. Det kan i værste tilfælde ende med, at de ikke gennemfører den uddannelse, de drømmer om. Meget tyder på, at andelen af unge, der lider af eksamensangst, er stigende. Derfor er der brug for, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder hjælp og støtte.

På kurset får du redskaber og metoder, som kan anvendes til at støtte elever, som er udfordret af eksamensangst. Du får også et konkret kursusforløb, som du kan anvende i din praksis umiddelbart i forlængelse af kurset.

Formål

At du kvalificeres til at arbejde individuelt med eksamensangst samt til at tilrettelægge kurser i eksamensangst.

Udbytte

  • Du får viden om eksamensangst.
  • Du får metoder og redskaber til at støtte eleverne; både individuelt og på kurser for flere elever/studerende.
  • Du får kendskab til centrale begreber i den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang og forståelse, som kurset er baseret på.
  • Du får afprøvet alle de metoder og redskaber, der introduceres.
  • Du får et konkret kursusforløb.

Målgruppe 

Kurset henvender sig til vejledere, undervisere, mentorer, studenterrådgivere m.fl., som ønsker at tilbyde individuel hjælp og/eller kurser for elever og studerende, der lider af eksamensangst.

 

Kurset afholdes

21.03.19 i Odense
Del via Facebook
Del via LinkedIn

Det siger tidligere deltagere

“Mange gode inputs og pointer, som jeg tager med. Særdeles inspirerende og godt formidlet. God vekslen og tilpas fordeling mellem teori, øvelser mv. Rigtig godt med hands on.”

“Fin afveksling, gode øvelser og super underviser med god humor.”

Underviser

Malene Klindt Bohni

Malene Klindt Bohni

Malene Klindt Bohni, cand. psych., er privatpraktiserende psykolog. Hun er specialiseret i udredning og behandling af OCD, angst og traume, hvor hun anvender den kognitive tilgang. Malene har børn, unge og voksne i terapi, rådgiver familier og pårørende samt holder kurser og foredrag om fx kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og konflikthåndtering. Endelig superviserer hun pædagogisk og sundhedsfagligt personale samt psykologer.

Praktisk info

Tid og sted
Torsdag den 21. marts 2019 kl. 10-17
EWII Park, Højstrupvej 7b, 5200 Odense

Pris
Kr. 2.145 ekskl. moms og inkl. forplejning

Rabat
10 % ved tre eller flere deltagere fra samme ansættelsessted og fakturering på samme EAN-nr.

Deltagerantal
Maks. 28 personer

Program
Generator forbeholder sig retten til eventuelle ændringer i programmet.

Bliver du forhindret?
Ønsker du at afmelde din plads, skal det ske skriftligt pr. mail til info@kurserogkonferencer.dk.

Ved afmelding efter 21.02.19 afkræves fuld betaling. Pladsen kan altid overdrages til en anden person.

Yderligere info
Natasja Sørensen
natasja@kurserogkonferencer.dk
Tlf. 7262 4200

Tilmelding

Ja tak – jeg/vi ønsker at deltage.