Klemte køn – en snak om kønsbevidst pædagogik

Klemte_køn

Tekla Canger er underviser på Generators nye kursus ”Klemte køn – kønsbevidst pædagogik i praksis”. Tekla Canger er særligt optaget af de børn og unge, som føler sig ’klemt’ i en normativ og kønsstereotyp forestilling om, hvad det vil sige at være henholdsvis dreng og pige. I dette interview har vi spurgt Tekla Canger om, hvilken indflydelse kønsopfattelser har på børn og unge i dag, og hvordan vi skal forholde os til det i den pædagogiske praksis. 

 

Tekla Canger, underviser på læreruddannelsen, Carlsberg Campus i København 

Til dagligt tager Tekla Canger vare på de pædagogiske fag på læreruddannelsen. I hendes optik er et udtalt fokus på køn og kultur en central rammefaktor i arbejdet med at forstå sociale relationer og tilrettelægge en didaktisk og pædagogisk kvalificeret undervisning. 

Tekla Canger

1. Hvorfor er det vigtigt, at vi taler om køn ude i skoler og institutioner?

Det kan være nemt at ’glemme’ at forholde sig til problematikken, når vi underviser, arbejder med sociale relationer, og i det hele taget arbejder med skolens/institutionens dannende funktion. Men det er vigtigt både at tale om det indbyrdes i teams og i personalegruppen – det er vigtigt at blive bevidst om, at der stort set altid er flere elever, der oplever det som udfordrende og problematisk at blive kategoriseret på måder, de ikke kan genkende. Men mest af alt er det måske vigtigt, at vi handler i forhold til det; at vi problematiserer kønsstereotype fremstillinger i undervisningsmaterialet, at vi forholder os refleksivt til vores overvejelser over gruppedannelse, at vi ikke antager at alle kan identificere sig med de bokse, vi beskriver i vores dagligdagssprog og derfor gør os umage, når vi benytter os af kategoriserende sprogbrug.

…og de er klemt, fordi de ikke, i samme grad, kalder på pædagogisk opmærksomhed, som en anden og mindre gruppe af elever – nemlig de, der i højere grad identificerer sig med en kønsneutral position eller ovenikøbet oplever sig som født i en forkert biologisk krop.

2. Hvad vil det sige, at man føler sig ’klemt’ i en normativ forståelse af køn?

Når jeg taler om klemthed, trækker det egentlig tråde til min ovenstående pointe: at en gruppe elever i skolen oplever sig som positioneret og forstået ’forkert’; at de har en række præferencer i forhold til aktiviteter og udtryk, der adskiller sig fra en norm om, hvad det vil sige at være dreng eller pige på ’den rigtige måde’. De bliver klemt i en kultur, hvor der ikke som sådan sættes spørgsmålstegn ved det selvfølgelige i en særlig adfærd og særlige præferencer knyttet til de to køn. Og de er klemt, fordi de ikke i samme grad kalder på pædagogisk opmærksomhed, som en anden og mindre gruppe af elever – nemlig de, der i højere grad identificerer sig med en kønsneutral position eller ovenikøbet oplever sig som født i en forkert biologisk krop.

 

Tilgange til køn

I disse dage er der mange meninger og forestillinger om, hvad køn er – og hvordan vores omgivelser påvirker vores opfattelse af kønnet. Når vi snakker om køn – og kønspolitik på skolen eller institutionen – er det en god idé at blive fortrolig med de forskellige tilgange til køn, der eksisterer, så man forstår hvilken tilgang – der i en given situation – debatteres ud fra. 

Det biologiske køn
Det køn man får tildelt som spæd, som følge af de kønsorganer barnet har.

Det juridiske køn
Det køn man får tildelt i ens CPR-nummer, når det biologiske køn er bestemt.

Det oplevede køn
Det køn et menneske selv identificerer sig med, hvilket kan være enten/eller, både/og samt forskellige kombinationer derimellem.

Det konstruerede køn
Det køn, som nogen vil hævder vi socialiseres til at identificere os med og leve op til. Et eksempel der tit er brugt er, at piger, der går i kjole som barn socialiseres til at udfylde kvindekønnet på en bestemt måde.  

Sexlinien for unge: KØN 

EVA, 2010: Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? 

 

At opleve sig som 'forkert, i forhold til en standard, er ofte direkte årsag til mistrivsel, og det kan på sigt gøre det vanskeligt for den enkelte at opleve sig selv som et legitimt medlem af et fællesskab.

3. På hvilken måde fastlåser naturaliserede forståelser af drenge- og pigekønnet børn og unge?

Man kan problematisere de fastlåste, naturaliserede forståelser af henholdsvis drenge- og pigekønnet på en række områder:

  1. I relation til trivsel – såfremt man konsekvent forstås ud fra nogle statiske forståelser af, hvordan ens biologiske køn ’gøres’, kan det være svært at forstå sig selv som ’rigtig’, hvis man ikke umiddelbart genkender den kategorisering. At opleve sig som ’forkert’, i forhold til en standard, er ofte direkte årsag til mistrivsel, og det kan på sigt gøre det vanskeligt for den enkelte at opleve sig selv som et legitimt medlem af et fællesskab.
  2. I relation til læringsudbytte – de fleste lærere ville nok vægre sig ved at blive betragtet som nogen, der har bestemte forventninger til henholdsvis drenge og pigers læringsudbytte. Ikke desto mindre viser en række undersøgelser, at vi implicit forventer noget forskelligt af henholdsvis drengeelever og pigeelever. De forventninger, vi har til elevernes præstationer, bidrager til selvsamme præstationer, hvorfor det kan få betydning for elevers forestillinger om evner og mulige fremtidsscenarier. Det er også skolens ansvar at understøtte den enkeltes potentiale uanset køn – og skabe trygge rammer for legitimt at være god til noget, der ikke nødvendigvis forstås som typisk ’drenget’ eller typisk ’piget’.
  3. I relation til dannelse – ifølge Folkeskolelovens formålsparagraf består skolens dannelsesopgave blandt andet i at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Der er her tale om et demokratisk dannelsesideal, hvor accepten af mangfoldighed og friheden til at vælge står i højsædet. Alle elever bør i den forstand inddrages i en undervisning og en praksis, hvor man forholder sig aktivt også til en kønnet mangfoldighed. I den forstand handler ’klemthed’ ikke kun om at skabe muligheder for dem, der føler sig ´klemt’, men også om bevidsthed, anerkendelse og handlemuligheder hos de, der ikke per definition føler sig klemt.

I den forstand handler 'klemthed' ikke kun om at skabe muligheder for dem, der føler sig 'klemt', men også om bevidsthed, anerkendelse og handlemuligheder hos de, der ikke per definition føler sig klemt.

4. Hvilke handlemuligheder og potentialer kan en kønspolitik på den enkelte skole/institution være med til at skabe?

I forlængelse af ovenstående betragtninger tænker jeg, at en kønspolitik kan bidrage til et skærpet blik på de elever, der oplever sig som klemt i kønsstereotype praksisser og talehandlinger. Men jeg er også af den overbevisning, at en egentlig politik fastholder kravet om at skabe lige betingelser for alle elever uanset køn, og det fastholder en opmærksomhed på skolens eller institutionens forpligtelser i forhold til at danne eleverne til at udvise forståelse for og indsigt i den øgede mangfoldighed, som de møder senere i livet. Slutteligt tænker jeg, at en egentlig politik også rent formelt kan bidrage til, at en skole eller institution på sigt udvikler en kultur, hvor det selvfølgelige kønsblik udfordres, og hvor det nye ’selvfølgelige’ bliver at sætte spørgsmålstegn ved det, vi tager for givet.

 

Læs mere: Klemte køn – kønsbevidst pædagogik i praksis 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *