3 skarpe til Ida Kortbæk – underviser på KRAP-kurset

HVILKEN PSYKOLOGISK RETNING VOKSER KRAP UD AF? 
KRAP er en syntese af det, der virker, og derfor naturligvis også en syntese af mange forskellige psykologiske perspektiver. Det primære psykologiske afsæt for KRAP er dog den kognitive tradition, nærmere betegnet den kognitive adfærdsterapi. Deraf K-ét i KRAP. I praksis betyder det, at den enkeltes tænkning og oplevelse er omdrejningspunktet for at forstå vedkommende. Udgangspunktet er, at vores tanker har stor betydning for vores adfærd, og at tanker kan forandres.

Konstruktivismen ligger som en grundforståelse i KRAP – som mennesker konstruerer vi vores egne virkeligheder – både mentalt men også i samspil og dialog med andre. Derfor kommer vi i KRAP også til at tangere den narrative tradition på flere områder. Vi arbejder med at skabe (nye) fortællinger om os selv og andre, ved fx at få øje på ressourcer og succeshistorier.

Dertil dog også det mere neuropsykologiske udgangspunkt: Hvilken kognitiv profil har vedkommende, og hvordan kan der tages højde for ressourcer og udfordringer i relation til dette? Hvilke erfaringer har den unge med sg i bagagen, og hvordan spiller de ind på vedkommende i dag? ”Hvad er der behov for?” bliver dermed et centralt spørgsmål.

Samtidig er KRAP inspireret af den systemiske psykologi, hvilket betyder, at mennesket aldrig kan forstås som en isoleret størrelse. Vi påvirker hinanden som mennesker – uanset om vi er sammen eller alene. Og når vi forandrer på noget ét sted i et system, vil der uundgåeligt være konsekvenser af dette på andre områder.

Der kan være mange tegn på mistrivsel – også som ikke er destruktive. Den unge kan eksempelvis døje med symptomer på stress, oplevelsen af ensomhed, lavt selvværd eller søvnproblemer.  Psykiatrifonden har lavet denne fine oversigt over normal adfærd hos unge i teenageårene og bekymrende adfærd, som kunne være tegn på mistrivsel. 


HVAD FIK DIG TIL AT INTERESSERE DIG FOR KRAP? 

Jeg fik øjnene op for KRAP tilbage i 2008, hvor jeg startede i PsykologCentret. Inden da havde jeg også fokuseret meget på den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang i mit arbejde som psykolog – men det var først med KRAP jeg fik skabt ordentlig sammenhæng i de forskellige elementer. 

KRAP blev bogstavelig talt en øjenåbner for mig – og KRAP hjælper mig fortsat med at holde øjnene åbne. Til at undgå at falde ind i vaner, rutiner og forudindtagne holdninger, hvilket reelt er en risiko i arbejdet med mennesker. Med KRAP og de mange værdifulde redskaber bevarer jeg min nysgerrighed og jeg oplever at kunne opkvalificere min evne til mentalisering.

HVORDAN KAN KRAP BRUGES IND I ARBEJDET MED UDFORDREDE UNGE? 

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at KRAP ikke kan stå alene, og det gælder selvfølgelig også i arbejdet med udfordrede unge. KRAP bør kobles med andre relevante metoder og grundlæggende viden om den målgruppe, man arbejder med. Når det er på plads, så vil KRAP kunne tilføre den pædagogiske praksis en ramme og en retning, som er baseret på et anerkendende og ressourcefokuseret menneskesyn.


Med KRAP får de fagprofessionelle et fælles sprog, som i højere grad baner vejen for en fælles forståelse – en forståelse for den unges grundvilkår, mestringsstrategier og måder at være i tilværelsen på. Dette kan give mulighed for en mere anerkendende tilgang i arbejdet med den unge – en tilgang, hvor der er fokus på den enkeltes ønsker og behov.


KRAP tilfører også en metode-værktøjskasse, som kan bruges i dokumentation, i faglig sparring eller direkte i arbejdet med den unge. Metoderne bruges bl.a. til at opkvalificere mentalisering, til at afdække viden, til at nuancere tænkning og til at skabe selvudvikling. 

Med KRAP bliver man ikke kun klogere på de unge mennesker, man arbejder med – man bliver også klogere på sig selv.

Læs også

Artikler

Hvordan man ikke bør håndtere krænkelser

Denne artikel undersøger forløbet og håndteringen af elevkrænkelser, på Filmhøjskolen ”European Film College” i Ebeltoft, i foråret 2021,  med inputs og feedback fra erhvervspsykolog Ditte

Læs mere »