Det kræver mental rygrad at ændre digitale vaner

Det kræver mental rygrad at ændre digitale vaner

Stressrågiver og mentaltræner Thomas Pape har på baggrund af grundig research og valideret forskning skabt et undervisningsforløb, som har til formål at hjælpe unge med at ændre deres digitale vaner. Forløbet er designet ud fra Reboot-modellen, som er en interventionsmetode Thomas har udviklet med henblik på at motivere de unge til at bryde deres digitale vaner.

”Det er 10 gange mere relevant, end andet vi har prøvet. Det har så kæmpestor indflydelse på vores læring og koncentration. En time af det her hver uge vil være godt.”

Sådan siger én af eleverne fra 2.b, som har været forsøgsklasse på Thomas Papes interventionsforløb ’Reboot dine digitale vaner’. I sin bog af samme navn, som udkom i oktober 2018, beskriver Thomas metoden, som er velafprøvet og valideres af en række forskere inden for områder som vanebrydning, søvnoptimering og læringsmiljø.

Fristelsens konsekvenser

”Vi svigter en hel generation, hvis vi ikke hjælper unge med at få gode digitale vaner og giver dem indsigt og bevidsthed om deres egen adfærd. Måske er de digitalt indfødte, men det hjælper dem ikke, når vi har glemt at gøre dem digitalt kompetente og dannede,” siger Thomas. Der er noget ved den digitale verden, som indfanger os i en sådan grad, at vi ikke så nemt kan slippe den igen, selvom vi egentlig gerne vil, fordi vi ved, den sluger vores tid.

”Mobilens algoritmer gør, at den er designet til dens ejer, og det gør den ekstra attraktiv at kigge på og interagere med,” forklarer Thomas. Trangen til at kigge på sin telefon kan gøre det ekstra svært at koncentrere sig, og det går ifølge Thomas særligt ud over de unges lektietid og indsovningsfase.

Tilvalg frem for fravalg

I arbejdet med de unge har der været fokus på, at forsøget ikke skulle opleves som ’et gok i nødden’, og derfor gør Thomas også noget ud af at forklare, at forløbet er bygget op som et tilbud og ikke et forbud.

”Det var interessant, at I faktisk kom for at hjælpe os. I har taget os i hånden og guidet os”, sagde en af eleverne, der var med i reboot-programmet på Aarhus Statsgymnasium i et efterfølgende fokusgruppeinterview.

”I Reboot-modellen™ arbejder vi med spilleregler, fordi de ikke er rigide, men kan tilpasses efter situation og behov. Det hjælper unge til at udvikle en større impulskontrol, som ellers kan være en svær disciplin, når frontallapperne endnu ikke er fuldt udviklet”, siger Thomas.

Thomas’ forsøg viste, at ændringerne i de digitale vaner, som de unge selv havde tilvalgt, var med til at skabe bedre koncentration, trivsel og præstation blandt de unge. Forløbet var designet sådan, at de unge var involveret i processen og de kom derfor til at tage ejerskab over deres individuelle vaneomlægning.

Det tager tid at ændre sine vaner og derfor arbejdede Thomas også specifikt med ét tema hver uge i forsøgsperioden. De forskellige øvelser i forløbet var designet sådan, at eleverne fik mulighed for at mærke på egen krop, hvad de kunne opnå ved at omlægge deres – for manges vedkommende – stærkt indgroede digitale vaner. Derudover skabte forsøget rammerne for, at eleverne kunne skabe nye vaner, det der blev kaldt mobilvaner 2.0.

Genstart og gentænk

Tanken bag Reboot-modellen™ er ikke at nedlægge forbud mod at bruge de digitale devices, men at give de unge en mulighed for at bruge dem med omtanke. Der er fokus på, at forløbet skal kunne differentieres til hver enkelt elev. Har man eksempelvis at gøre med unge, der gamer på semiprofessionelt plan, så skal forløbet tilrettelægges sådan, at de kan fortsætte med at dyrke deres e-sport.

Når en klasse har været igennem Reboot-programmet, så er det en god idé at tage en snak om, hvordan de unge hver især kan opretholde de gode vaner, som de har tillært sig. Hvis man kan mærke, at de gode vaner faktisk har haft en positiv indvirkning på ens koncentration, søvn og velvære, så er det om at holde fast i vanerne.

”I øjeblikket har mange af dem næsten glemt, hvordan det er at være rigtig fordybet i noget. Vi skal derfor gå ind og skabe forudsætningerne for, at de unge igen kan føle fordybelse. Det gør vi ved at genstarte deres digitale vaner og få dem til at gentænke, hvordan deres hverdag skal se ud, for at mobilen ikke bliver en altdominerende faktor. Vi må lære de unge at bruge de digitale muligheder strategisk”, siger Thomas.

Digital dannelsesdebat

Når vi gentænker vores adfærd, er det ikke nødvendigvis med henblik på at sige farvel til en bestemt måde at leve vores liv på, men at blive bevidst om, hvad vi kan opnå, hvis vi er villige til at ændre på dele af den pågældende adfærd. I dette tilfælde – via opdateringen til mobilvaner 2.0 – er det muligt for de unge at opnå et sundere søvnmønster, højere koncentrationsevne og generelt bedre trivsel.

Derfor mener Thomas også, at de digitale vaner bør komme på skoleskemaet og indgå som en del af det øgede fokus på digital dannelse og afrunder med en kærlig opfordring til at blande sig mere i de unges digitale adfærd.

”Vi har åbenbart ikke talt særlig meget om den personlige adfærd, som unge har med deres telefon, men koblingen hen til læring, trivsel samt det interpersonelle samspil de unge imellem er så tydelig nu, at vi ikke længere kan sidde denne del af den digitale dannelsesdebat overhørig.”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *