Temaer

Vredeshåndtering

Vrede er en grundfølelse i mennesket og en naturlig del af ethvert barns udvikling. Hos nogle børn udvikler vreden sig dog til regulære overreaktioner, som er voldsomme i forhold til den aktuelle situation, og som optræder jævnligt over længere tid. Det er den type vrede, man kalder problemvrede.

Man anslår, at 10 % af børn under 8 år lider af problemvrede, og denne ophidsede adfærd kan i værste fald skabe social isolation, fordi andre børn begynder at trække sig fra barnet, som udviser de voldsomme reaktioner.

Får man ikke lært at håndtere sin vrede som barn – med støtte fra en voksen – så kan vreden hænge ved og komme stadig stærkere til udtryk, jo ældre man bliver. Dette kender 16-årige Oliver til. Han har svært ved at kontrollere sin vrede, og det har gjort, at han er blevet smidt ud af flere skoler. I dette citat fra DR2-dokumentaren I følelsernes vold fortæller han om, hvor svært det er at forstå, at vreden kan tage magten over hans person:

”Jeg vil rigtig gerne have lavet om på det. Jeg kan godt få det rigtig dårligt med mig selv og tænke, at det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal være på den måde, når jeg bliver sur, i stedet for at jeg bare kan gå …”

I programmet ser man, hvordan Oliver starter i et undervisningsforløb omkring vredeshåndtering. Han skal lære selv at kunne kontrollere vreden og indarbejde nogle redskaber, han kan tage i brug, når han mærker vreden trænge sig på.

Hjælp til selvhjælp

Forløbet i vredeshåndtering tager udgangspunkt i diamantmodellen, som man arbejder med inden for den kognitive psykologi. Modellen kan være med til at visualisere sammenhængen mellem de tanker, følelser og kropslige fornemmelser vi har, og den måde det kommer til udtryk på i vores adfærd. Hvis det begynder at blive tydeligt for den unge selv, hvilke signaler der fortæller, at vreden er på vej ud af kontrol, så er der mulighed for, at den unge kan nå at trække sig eller bruge andre strategier, der forhindrer en overreaktion.

Den måde at arbejde på, hvor den unge selv bliver klar over, hvilke faktorer der trigger vreden, og hvor langt i vredesfasen man er, kaldes også psykoedukation.  

Vredeshåndtering handler ikke om at fjerne vreden, men at lære at tilgå den og være med den på en måde, hvor det ikke ødelægger relationerne omkring én. Hvis den unge fastholdes i en negativ spiral, uden hjælp til at håndtere vreden, så er risikoen, at vreden udvikler sig mod en mere aggressiv form.

For de fagprofessionelle omkring en ung, der kæmper med at kontrollere sin vrede, er det vigtigt at have nogle værktøjer, som kan øjensynliggøre de ting, der sker umiddelbart før et vredesudbrud hos den unge. At forstå og se tegn på vrede – både for den unge selv, og for den voksne – samt have en fælles strategi for nedtrappende handlinger er vigtigt i forhold til at hjælpe den unge.

Vreden i klasserummet

Der  vil typisk sidde 2-3 elever i hver klasse, der kan siges at have problemvrede. Det kræver overskud og overblik for en lærer eller underviser at håndtere og støtte den slags elever – særligt når det er i samspil med 30 andre individer. Og som de fleste har sandet i praksis, så eksisterer der mange forskellige roller i en klasse, som alle har nogle behov og udfordringer, der skal imødekommes og understøttes på bedst mulig vis.

Tine Kristensen og Helle Overballe Mogensen har udviklet en model, der netop kan fungere som en screening af klassens elever og derved kortlægge hvilke roller, der er tilstede samt hvilke behov og udfordringer, den enkelte elev måtte sidde inde med. Modellen kaldes også Orkestermodellen.

Modellen kan give læreren blik for den enkeltes trivsel – individuelt og i fællesskab med resten af klassen. Ideen er, at alle elever kan tildeles én eller flere roller i orkesteret, som danner metafor for samspillet i klasserummet, hvor der hersker mange tværgående dynamikker. En elev kan godt være indehaver af flere roller i orkesteret.

Grunden til at orkestermodellen kan være interessant i forbindelse med vredeshåndtering er, at den også peger på en rolle i orkesteret, som har det med at blive vred. Det er den rolle, som Tine og Helle kalder rollen, der Spiller højt. Om denne rolle siger orkestermodellen:

”Elever som Spiller højt lever med et stort temperament og/eller med store følelsesmæssige udsving. Dette kan forårsage omfattende sociale vanskeligheder, og der bør iværksættes hjælp. Et uforudsigeligt, eksplosivt temperament kan være en stor udfordring, hvis eleven reagerer udad, verbalt eller fysisk.”

Er du interesseret i at læse mere om orkestermodellen og de mange roller i klasserummet, kan du læse mere i Tine Kristensen og Helle Overballe Mogensens bog Takt i skolen (2016).