Om perfektionisme

”Ønsket om at være perfekt kan være så udtalt, at det frarøver én fornemmelsen af personlig tilfredsstillelse.”

Sådan beskriver Studenterrådgivningen perfektionismen, når den først har fået kontrol over den, der jagter det perfekte. Med det sagt er det værd at huske på, at perfektion jo ikke i sig selv er en dårlig ting. Ordet perfektion betyder fuldkommenhed, og der er slet ikke noget galt med at ville gøre noget til fulde. I modsætning til at springe over hvor gærdet er lavest, er viljen til at føre en opgave til dørs meget prisværdig. Problemet er, når det at opnå fuldkommenhed bliver det eneste og altafgørende mål – og i øvrigt et mål, der knytter sig til flere eller alle dele af ens liv. Det er her, at man kan tale om en usund perfektionisme.

Årsager og konsekvenser

I dag er perfektionisme en kendt problematik blandt unge. Samfundets ambition om ’at du skal blive til noget’ – og ikke ’bare’ blive til nogen – skaber et ydre pres og et ekstremt fokus på eksamener og karakterer. Samtidig er de unges digitale liv med til at give dem et forvrænget billede af udseende og identitet. De bliver dagligt eksponeret for perfekte billeder, som der i dag kan snydes så meget med, at det er en illusion om det perfekte og ikke virkeligheden, som den ser ud. Virkeligheden er fejlbarlig og upoleret, både når det kommer til, hvordan vi ser ud, samt hvordan vi præsterer i løbet af vores liv.   

Forskningen på området skelner mellem tre typer perfektionisme, som den enkelte kan besidde i højere eller mindre grad: 

1. Selv-orienteret perfektionisme
   Den indadrettede perfektionisme, hvor den unge sætter krævende standarder for sig selv, som hun derefter censurerer eller evaluerer sin adfærd ud fra. Den unges virkelige jeg kan ikke leve op til det “ideal-jeg”, som hun opstiller.
2. Andre-orienteret perfektionisme
   Den mellemmenneskelige perfektionisme, hvor den unge har forestillinger om og forventninger til andre menneskers evner og standarder. Denne type perfektionisme kommer til udtryk i samspillet med andre mennesker, hvis adfærd vurderes ud fra strenge og ufleksible krav. Denne perfektionisme skaber ofte problemer i de nære relationer – fx i forhold til familie- eller parforhold.
3. Socialt foreskreven perfektionisme
   Den mest komplekse form for perfektionisme, hvor den unge forestiller sig, at betydningsfulde andre har høje forventninger til hende og pålægger hende urealistiske standarder – og et udefrakommende pres om at være perfekt. Der optræder en konflikt mellem den unges virkelige jeg og ‘burde-jeget’, som er pligtopfylden og gør, hvad der bliver sagt. Den socialt foreskrevne perfektionisme kan blandt andet føre til ængstelighed og nedsat motivation. 

Desværre har tendensen til perfektionisme – om så det er den ene eller anden slags – så godt fat i mange unge i dag, at det har konsekvenser for deres skolegang. Flere unge oplever at blive mere indadvendte og stille, og dette kan efterhånden glide over i et mærkbart skolefravær. De unge har svært ved selv at kontrollere deres forventninger til dem selv, fordi de er rullet ind i en nulfejlskultur. Der er mange unge, der på den baggrund kæmper med problemer omkring lavt selvværd, angst og depression. Derfor er det væsentligt, at vi tidligt lærer børn og unge, at det er helt i orden at fejle – og at det netop er fejlene, der er med til at forme os og give os nye erfaringer.

De perfekte piger

Det er også jagten på ’det perfekte liv’, som problematiseres af fire unge og modige piger i DR’s dokumentarserie De perfekte piger. De er alle optagede af at leve op til ideen om at være ’perfekte’, selvom det kan være svært at definere, hvad det helt præcist indebærer. Det er måske også derfor, at pigerne alle har løbet panden mod en mur. Gennem afsnittene stiller de sig selv et mål, som for alle pigernes vedkommende tager udgangspunkt i at slippe ideen om at skulle leve op til andres – og ikke mindst deres egne – forventninger. De mødes hver uge i halvanden måned og snakker om, hvordan det går med at nå deres mål. Den proces, pigerne er igennem, minder metodisk om den proces, som en coach kan være med til at igangsætte. Her handler det nemlig også om at tage udgangspunkt i den unges muligheder og livsituation og sammen sætte et specifikt mål, som også er realistisk, og snakke om, hvordan den unge kan nå derhen.