Temaer

ADHD og ADD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, hvilket betyder, at man har problemer med at holde fokus, at man er impulsiv og har et højt aktivitetsniveau. Der er forskellige typer af lidelsen:

  • Den kombinerede type, hvor der er forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol.
  • ADD hvor der overvejende er forstyrrelse af opmærksomheden.
  • ADHD med overvejende forstyrrelse af aktivitet og impulsivitet.

Fælles for disse forstyrrelser er, at de gør det svært at regulere adfærden. Det kan være en belastning – ikke kun for den diagnosticerede, men også for hans eller hendes omgivelser. Man mener, at lidelsen skyldes biologiske forstyrrelser i de dele af hjernen, der har med vores opmærksomhed, impulser og motorik at gøre.

Symptomer og adfærd

Ifølge ADHD-foreningen er der mange forskellige symptomer, som kan knytte sig til lidelsen.

Ofte oplever man opmærksomhedsvanskeligheder og er udfordret på sin koncentration. Det er ikke altid, at man hører eller opfatter, hvad der bliver sagt. Hos børn kan man fejlagtigt tro, at det handler om ’selektiv hørelse’, men i den her sammenhæng har det at gøre med det udbredte koncentrationsbesvær. Derudover er det ofte svært for den AD(H)D-ramte at planlægge og gennemføre aktiviteter og vedkommende kan blive opfattet som glemsom.

Hyperaktiviteten kommer til udtryk som en motorisk uro og trang til hele tiden at skifte stilling. Hos den diagnosticerede er der ofte også en tendens til at ville snakke meget. 

I forhold til impulsivitet kan lidelsen komme til udtryk ved, at der svares, inden den anden har snakket færdig, og at der er tendens til at afbryde andre i tale eller aktivitet.

Støt unge

Selvom hyperaktiviteten er fraværende i ADD-diagnosen, minder behandlingen for de to diagnoser meget om hinanden. Behandlingen tilrettelægges efter, hvor meget den unge er påvirket af lidelsen i hverdagen, og om der optræder andre psykiske lidelser på samme tid.

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektivt i behandlingen af denne type lidelser. Her udstyrer man den unge med konkrete værktøjer, som kan anvendes i hverdagen og medvirke til at gøre det lettere at leve med den psykiske lidelse. Værktøjerne retter sig både mod tanker og adfærd. I kombination med psykoedukation kan man hjælpe den unge til selv at blive mere opmærksom på, hvad lidelsen indebærer af symptomer, og hvilken betydning det har for ens adfærd.

Ofte vil den kognitive terapi dog fungere godt i samspil med medicinsk behandling. Medicinen er med til at holde den diagnosticerede fokuseret på en respektiv opgave. Derudover kan medicinen gøre det nemmere for den unge at skabe struktur i hverdagen.

En nyere behandlingsmetode inden for ADHD-behandlingen kaldes neuro- eller biofeedback. Her træner man hjernens evne til at kontrollere sig selv, og målet er, at den diagnosticerede får lettere ved følelseshåndtering, nemmere ved at holde opmærksomheden samt kontrollere sine impulser.

Fakta

  • 2-3 % af danske skolebørn er diagnosticeret med ADHD.
  • 70-80 % af børn og unge med ADHD har en ledsagende sygdom.
  • 25 % af danske børn, der diagnosticeres i børne- og ungdomspsykiatrien, får en ADHD-diagnose.