Når mestringsstrategien bliver et jerngreb

Selvskadende adfærd blandt unge er desværre i stigning. Selvskaden er en måde at håndtere psykisk smerte på – og den har mange ansigter. Den kan komme til udtryk direkte – som eksempelvis via ’cutting’ – eller den kan være mere indirekte, og nedbryde kroppen over tid, som er det en spiseforstyrrelse gør.

Vi har snakket med psykolog Signe Rasholm om, hvordan vi kan forstå den psykiske lidelse, som spiseforstyrrelsen, er, samt hvordan hun i sit job som behandler på rehabiliteringsstedet Askovhus hjælper spiseforstyrrede unge ud af lidelsens jerngreb.

Når en spiseforstyrrelse kan anskues som indirekte selvskade er det, ifølge psykolog og behandler Signe Rasholm, fordi udsultningen er belastende for både krop og hjerne, og en vedvarende udmagring kan give organskader og store kognitive udfordringer grundet tæring af hjernens fedtvæv. Derudover kan opkastning påvirke hjerterytmen og afførende midler kan over tid skabe kroniske tarmproblemer.

På trods af disse fysiske og psykiske følgevirkninger kan spiseforstyrrelsen alligevel anses som en mestringsstrategi – selvom det særligt i de pårørendes ører kan lyde forkert. Når begrebet mestringsstrategi alligevel bruges i denne sammenhæng skyldes det, ifølge Signe Rasholm, at den kontinuerligt tilbyder sig, som en løsning på det pres, den unge oplever.

Signe Rasholm er uddannet psykolog og har de seneste 11 år arbejdet med rehabilitering og behandling af unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd på behandlingsstedet Askovhus

”Spiseforstyrrelsen kan tilbyde ro og tryghed ved, at der er noget, den ramte kan være i kontrol over f.eks. antallet af kalorier, der indtages, antallet af daglige skridt, antallet af vågne timer,” forklarer Signe Rasholm. 

I Askovhus, hvor hun arbejder med behandling og rehabilitering af spiseforstyrrede unge, hjælper hun de unge til at opbygge færdigheder, der kan fungere som alternative handlemuligheder til spiseforstyrrelsen. Det sker med hjælp fra den dialektiske adfærdsterapi, der ifølge Signe Rasholm ”giver en fast og tydelig behandlingsstruktur, som kan være gavnlig i behandlingen af spiseforstyrrelsens ambivalens.” Denne type terapi kan være med til at tydeliggøre typiske tanke., føle- og handlemønstre hos den enkelte. 

Over- og underkontrol

Netop sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger er interessant, fordi de tanker og følelser, spiseforstyrrelsen afføder, er med til at fremprovokere de handlinger, der (gen)opretter kontrol. Herefter opleves enhver udfordring af spiseforstyrrelsen som det totale kaos. Det er ifølge Signe Rasholm med til at skabe en uholdbar mestringsstrategi, fordi ønsket om kontrol skaber ’overkontrol’. 


”Er den ramte f.eks. vant til at spise otte gram smør på sit brød, kan ni gram smør udløse et voldsomt angstanfald,” fortæller Signe Rasholm. Denne svingning mellem fastlåst overkontrol og ukontrollerbar underkontrol gør lidelsen så udmattende at kæmpe mod. Og spiseforstyrrelsen efterlader ikke kun et fysisk aftryk på kroppen, men påvirker også tænkningen.

Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
1) Fundamentet i DAT er at integrere forandring og accept i behandlingen. DAT er evidensbaseret behandling, oprindeligt er udviklet til mennesker med personlighedsforstyrrelser.
2) Forskning har vist, at DAT i tilpasset form kan være med til at reducere selvskadende adfærd hos unge.
3) I DAT er der fokus på klientens følelsesmæssige regulering og der stiles mod at øge klientens evne til at identificere, acceptere og udholde egne følelser.

Fastholdt i et jerngreb

Den der kæmper mod en spiseforstyrrelser kæmper også med sine tanker. Og de er ofte dømmende og udløses i særlig grad, når den sygdomsramte går imod spiseforstyrrelsen, påpeger Signe Rasholm.

”Med spiseforstyrrelsen følger stærke, dømmende tanker og intense følelser som skyld og skam, som særligt udløses, når spiseforstyrrelsen udfordres. 

På denne måde bliver spiseforstyrrelsen et jerngreb, som ender med at holde den ramte fast, fordi den oplevede meststringsstrategi bliver en vedligeholdelse af spiseforstyrrelsen.”

 

Det er altså den indbyggede ambivalens i spiseforstyrrelsen, at det der opleves som løsningen på et problem, ender med at blive selve problemet.

”På denne måde bliver spiseforstyrrelsen et jerngreb, som ender med at holde den ramte fast, fordi den oplevede meststringsstrategi bliver en vedligeholdelse af spiseforstyrrelsen”

Præstationspres og billedkultur

I den udvikling vi har set på området omkring selvskade, må vi spørge os selv, om det ensidigt er et problem hos den enkelte, der fører til selvskaden. Eller er stigningen af unge, der kæmper med direkte eller indirekte selvskade en reaktion på den omkringliggende virkelighed? I dag kan vi ikke komme udenom, at sociale medier er en medspiller, når det kommer til unge menneskers hverdag, og medierne har ifølge Signe Rasholm en indvirkning på unge, selvom de ikke kan tillægges hele ansvaret.

Jeg siger ikke, at det er de sociale mediers skyld, og at man ikke bør poste, hvad end man vil, men påpeger blot, at sociale medier kan være en kilde til usikker selvfølelse og udvikling af uhensigtsmæssig adfærd hos unge.

”Jeg siger ikke, at det er de sociale mediers skyld, og at man ikke bør poste, hvad end man vil, men påpeger blot, at sociale medier kan være en kilde til usikker selvfølelse og udvikling af uhensigtsmæssig adfærd hos unge.”

Netop dette har Facebooks egen forskning påvist, nemlig at deres algoritmer har indflydelse på unge menneskers mentale sundhed, fordi de ud fra deres interesser ledes ud i stadig mere ekstreme grupper – eksempelvis grupper, der hylder anoreksi. Forskningen blev holdt skjult for offentligheden indtil whistlebloweren Frances Haugen, tidligere produktchef hos Facebook, i oktober 2021 offentliggjorde resultaterne af virksomhedens egne undersøgelser.

Signe Rasholm peger også på præstationsorienteringen, som en af de årsager, der måske kan være med til at udfordre unges psykiske velbefindende, fordi de er under konstant pres, og det virker ind på deres oplevelse af krop, selvværd og forventninger. Selvskadende adfærd – herunder spiseforstyrrelser – bør altså ses som en kompleks problematik, der også finder føde i de kollektive rammer.

Direkte og indirekte selvskade

Læs mere om kurset og tilmeld dig

Læs også

Artikler

Hvordan man ikke bør håndtere krænkelser

Denne artikel undersøger forløbet og håndteringen af elevkrænkelser, på Filmhøjskolen ”European Film College” i Ebeltoft, i foråret 2021,  med inputs og feedback fra erhvervspsykolog Ditte

Læs mere »