Forandringsudsagnet er første skridt på vej mod fastholdelse

Vejledning af unge mennesker vil fra tid til anden involvere samtaler om fastholdelse i job eller på uddannelse. Den enkelte fraværssamtale kan være svær at få greb om, hvis ikke man har de rette værktøjer. Her kan Den Motiverende Samtale (DMS) være en effektiv tilgang, som kan støtte unge i at få øje på egne ønsker og værdier og derved styrke dem i fastholdelsen – hvis det er den vej, de ønsker at gå. For det er den unges egen motivation, der står centralt i Motivationssamtalen.

Et af nøgleordene, inden for DMS som tilgang, er forandringsparathed hos klienten – i dette tilfælde den unge. Tilgangen er udviklet af de to psykologer William Miller og Stephen Rollnick og blev oprindeligt anvendt i arbejdet med afhængighedsproblematikker, men den har senere vist sig at være enormt effektiv i arbejdet med motivation og forandringsprocesser hos mennesker mere bredt, herunder i arbejdet med unge. De er i en fase af deres liv, hvor der ofte er mange valg at gøre, og hvor de er ved at udvikle deres værdisæt som mennesker.

Via rådgivning og vejledning kan vi forsøge at skubbe den unge i den ’rigtige’ retning, men ofte fører det blot til modstand eller resignation. Inden for DMS arbejder man bevidst med at gøre den unge til en aktiv og ansvarlig medspiller for egen udvikling og trivsel.  Dette gøres blandt andet ved at arbejde med at fremkalde og forstærke forandringsudsagn. Er der noget i den unges sprog, der peger mod et ønske om forandring?

I DMS skelner man mellem forandringsudsagn og status quo-udsagn. Status quo-udsagnet har en indbygget passitivitet, som både kan skyldes, at et problem ikke anskues som noget, der bør ændres på, eller at den unge ikke har troen på, at forandring er en mulighed, eksempelvis: ”Det er lige meget, om jeg fortsætter på uddannelsen…”. Derimod vil der i forandringsudsagnet gemme sig små antydninger af ønsket om aktivt at ændre på noget, f.eks.: ”Jeg vil gerne gennemføre min uddannelse, så jeg kan…”.

Når vi lytter efter forandringsudsagn, lytter vi efter, om der er noget i den unges sprog, der peger mod et ønske om forandring.

Den unge er eksperten

Vejlederens opgave består blandt andet i at stille tilpas åbne spørgsmål, så den unge selv får reflekteret over og formuleret det potentielle ønske om forandring. Psykolog Malene Klindt Bohni, som har mange års erfaring med at forestå og undervise i DMS, forklarer, at ”essensen i Den Motiverende Samtale er at hjælpe de unge med at lave gode og sunde valg ud fra deres egne ønsker og værdier.”

I forhold til en udfordring som fastholdelse har det vist sig at være langt mere virksomt netop at hjælpe den unge til at finde ud af, hvad han/hun selv vil, end at fremføre gode argumenter for fastholdelse. DMS er i dag udbredt i hele verden på tværs af arbejdsområder, hvor man arbejder med menneskelige motivationsprocesser, blandt andet i undervisnings-, sundheds- og erhvervssektoren – herunder i studievejledninger verden over.

Malene
Malene Klindt Bohni
Psykolog og underviser
på Kognitiv vejleder-uddannelsen

”Min erfaring med Motivationssamtalen – i forhold til arbejdet med unge – er, at tilgangen har en kæmpe styrke, både fordi de unge oplever, at jeg er på ’deres hold’, og at de er ekspert på deres eget liv og ikke bliver mødt af én, der prøver at overbevise dem om, hvad de bør gøre og ikke gøre,” forklarer Malene Klindt Bohni.

”Min erfaring med Motivationssamtalen – i forhold til arbejdet med unge – er, at tilgangen har en kæmpe styrke, både fordi de unge oplever, at jeg er på ’deres hold’, og at de er ekspert på deres eget liv og ikke bliver mødt af én, der prøver at overbevise dem om, hvad de bør gøre og ikke gøre...”

Sprog og adfærd hænger sammen

Rent metodisk bygger DMS på to grundlæggende antagelser. Jo mere den unge selv argumenterer for forandring, jo større er sandsynligheden for, at den unge også handler anderledes. Der er altså en tæt sammenhæng mellem sprog og handling, det er første antagelse. Sproget bliver således anskuet som en katalysator for motivationen. 

Hvis det er svært at fornemme ud fra den unges udsagn, om han/hun er forandringsparat, kan man som vejleder hjælpe den unge med at gå på opdagelse i den unges ønsker og værdier og undersøge, om de er i overensstemmelse med hans/hendes livsstil og adfærd. Er der ikke overensstemmelse, er det et godt sted at starte. Her findes der måske en spirende lyst hos den unge til at ændre på noget.

Intentionen om i samtalen at gøre den unge til en aktiv og ansvarlig medspiller for egen udvikling og trivsel kan dog hurtigt blive udfordret af vejlederens – velmente – ambitioner på den unges vegne. Den måde vejlederen agerer på i samtalen har stor indflydelse på, hvad den unge siger, og – med direkte reference til den første antagelse – hvad han/hun ender med at gøre. Det er den anden antagelse. Vejlederens adfærd smitter så at sige af på den unge. Som vejleder gælder det altså så vidt muligt om at holde forandringsprocessen på den unges egen banehalvdel. 

Få øje på ambivalensen 

Et kernebegreb i DMS er ambivalens. Begrebet betyder, at være splittet i forhold til to forskellige veje at gå. Et eksempel kunne være: ”På den ene side vil jeg gerne få afleveret de afleveringer, jeg er bagud med, og rette op på min fraværsprocent, så jeg kan få min gymnasieeksamen og komme ind på en videregående uddannelse – på den anden side har jeg svært ved at komme op om morgenen, og jeg kan ikke overskue alle de afleveringer, jeg mangler at lave”.

Her har den unge et forandringsudsagn i første led af sætningen, men samtidig et status quo-udsagn i sidste, der umiddelbart bremser ham/hende i at få foretaget den forandring, som vil kunne muliggøre, at han/hun får sin eksamen. Det er et udtryk for ambivalens. Men ambivalensen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at den unge ikke er motiveret – snarere at der er argumenter både for og imod en forandring.

I samtalen kan det være et godt sted at få fat, hvis man kan få øje på forandringsudsagn og sammen med den unge udforske begge sider af ambivalensen …

”I den motiverende samtale er vejlederens opgave at facilitere processen med at undersøge begge sider af ambivalensen og hjælpe den unge til at finde ud af hvilken side af argumenterne, der vejer tungest og er bedst i overensstemmelse med hans/hendes værdier og ønsker. I samtalen kan det være et godt sted at få fat, hvis man kan få øje på forandringsudsagn og sammen med den unge udforske begge sider af ambivalensen,” forklarer Malene Klindt Bohni.  

I samtalen kan den unge opleve at få nuanceret sin opfattelse af handlemuligheder og forandringspotentiale. Det er også derfor, at forandringsudsagnet anskues som første skridt på vejen mod forandring – og i dette tilfælde fastholdelse. Også selvom udsagnet er præget af ambivalens. For ambivalensen går forud for forandringen, og her kan man som vejleder træne sig i at høre både forandrings- og status quo-udsagnet.

Malene Klindt Bohnis 3 råd til, hvordan man imødekommer den unges forandringsparathed

  1. Modstå ordnerrefleksen – Hvis du argumenterer for forandring, og den unge yder modstand og argumenterer imod, så har du påtaget dig den forkerte rolle. Det er den unge selv, der bør fremføre argumenterne for forandring. Vi er tilbøjelige til at tro på det, vi hører os selv sige.
  2. Anerkend den unges autonomi – Der er noget i den menneskelige natur, der stritter imod pression og anvisninger fra andre. Ironisk nok er det netop anerkendelsen af den andens ret og frihed til at afvise forandring, der sommetider gør forandring mulig. Respektér at den unge er ekspert på sit eget liv.
  3. Hjælp den unge til at få øje på alle hans/hendes ressourcer og styrker – hjælp ham/hende til at tro på, at forandring er mulig. For at kaste sig ud i en forandringsproces må man have en tro på, at man kan gennemføre den givne forandring – vis at du tror på ham/hende.

 

Vidste du, at du kan komme på kursus i den motiverende samtale? Her får du viden om metoden og træning i alle de samtaleteknikker, som kendetegner tilgangen. 

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale – læs mere her

På kurset lærer du at afholde motiverende samtaler med unge og hjælpe den ønskede forandring på vej ved at støtte de unge i deres overvejelser og tro på egne evner.

Læs også

Artikler

Hvordan man ikke bør håndtere krænkelser

Denne artikel undersøger forløbet og håndteringen af elevkrænkelser, på Filmhøjskolen ”European Film College” i Ebeltoft, i foråret 2021,  med inputs og feedback fra erhvervspsykolog Ditte

Læs mere »